Beckenbauer: Arjen Robben er en egoist

Bayern Münchens hollandske stjerne får hårde ord med på vejen af Franz Beckenbauer, der er træt af hollænderens ego-manerer

Arjen Robben skal passe på. Der Kaiser er utilfreds. (Foto: AP)
Arjen Robben skal passe på. Der Kaiser er utilfreds. (Foto: AP)

Selv om Bayern Münchens hollandske stjernespiller Arjen Robben er helt skadesfri og fodboldparat, har han de seneste to kampe været henvist til sydtyskernes udskiftningsbænk.

Men hvis den målfarlige wing skulle have brug for et trøstende klap på skulderen, er det næppe på døren til ærespræsident Franz Beckenbauers kontor, han skal banke.

Se også: En dag tilbage: Så ruller Champions League

Den tyske fodboldlegende er nemlig langt fra imponeret af Robbens attituder, og så er det mindre vigtigt, at hollænderen har lavet 33 mål i 50 bundesligakampe.

- Den manglende anerkendelse er han til dels selv skyld i. Som mange andre er han en egoist, siger Beckenbauer til det tyske sportsmedie Sky90.

- Alene reaktionen, når han engang imellem har en god aktion på banen eller laver et mål: Så løber han ikke hen til ham, der har spillet bolden til ham, men i stedet ud for at hilse på sin familie på tribunen, lyder observationen fra Beckenbauer.

Må tænke lidt mere på holdet
Arjen Robben startede senest på bænken i Bayern Münchens 2-0-sejr hjemme over Kaiserslautern i lørdags.

Se også: Gladbach udstiller Schalke i tysk topkamp

Her kunne han se pladsen som højre midtbanespiller indtaget af den tyske landsholdsspiller Thomas Müller, der endda lavede et af sydtyskernes mål. Først efter en times tid blev der plads til Robben.

Franz Beckenbauer har et godt råd til den bænkede dribler:

Se også: Bayern München flirter med paven

- På et tidspunkt tænker medspillerne: Jeg giver dig bolden, men du giver mig ingen anerkendelse til gengæld. Næste gang kan du selv erobre bolden. Han må tænke lidt mere på at stille sig i holdets tjeneste.

På trods af at Robben for tiden ikke er førstevalg i den tyske storklub, har bestyrelsesformand Karl-Heinz Rummenigge signaleret, at Bayern er klar til at forlænge hollænderens kontrakt, der udløber i 2013.

1 af 2 Franz Beckenbauer i selskab med Sepp Blatter, Shakira og Alex Ferguson ved FIFA Ballon d'Or Galla kort efter nytår. (Foto: AP)
2 af 2 Arjen Robben skal passe på. Der Kaiser er utilfreds. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer