Gladbach udstiller Schalke i tysk topkamp

Det tog kun en halv time for Mönchengladbach at nedlægge Schalke 04 i kampen om Bundesligaens tredjeplads

Raul var en frustreret mand i Schalkes nederlag. (Foto: AP)
Raul var en frustreret mand i Schalkes nederlag. (Foto: AP)

Borussia Mönchengladbach er det mandskab, der lige nu har de bedste muligheder for at udfordre Borussia Dortmund og Bayern München i kampen om det tyske mesterskab.

Lørdag viste Mönchengladbach sig som det klart bedste mandskab, da holdet på hjemmebane skulle måle sig mod Schalke i en kamp mellem Bundesligaens nummer tre og fire.

Det endte med en sejr på 3-0, og det kunne være endt i den rene massakre.

Læs også:

Se også: Første danske Bundesliga-scoring i et år

Værterne var bedst i alle spillets facetter, og Schalke 04 lignede et forsvarsløst bytte i samtlige 90 minutter.

Marco Reus åbnede allerede målscoringen efter to minutter, da han omringet af modspillere bankede bolden i mål.

Og Mönchengladbach fortsatte bombardementet i resten af første halvleg, hvor Mike Hanke hurtigt øgede til 2-0 med en følt afslutning.

Læs også:

Se også: Michael Lumbs Freiburg stadig bundhold

Efter en halv time stod det 3-0 på en frisparksscoring fra Juan Arango.

Herefter gik der tomgang i den imødesete topkamp, da Schalke-spillerne ikke formåede at løfte spillet og få truet værternes mål.

Sejren betyder, at Mönchengladbach rykker op på 43 point. Dortmund har 46 point på førstepladsen, mens Bayern München følger lige efter med 44 point.

1 af 2 Borussia Mönchengladbach vandt 3-0. (Foto: AP)
2 af 2 Raul var en frustreret mand i Schalkes nederlag. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer