Janniks træner smidt på porten

Det pinlige pokalnederlag til Greuther Fürth får nu Hoffenheims ledelse til at fyre cheftræneren

Jannik Vestergaard i aktion mod Dortmund og Shinji Kagawa. (Foto: AP)
Jannik Vestergaard i aktion mod Dortmund og Shinji Kagawa. (Foto: AP)

Surt show, Jannik Vestergaard.

Netop som det danske forsvarstalent havde spillet sig til en fast plads på 1899 Hoffenheims bundesligamandskab, fyrer klubben sin træner.

Torsdag er Holger Stanislawski forhenværende boss i den sydtyske klub.

Det er konsekvensen af onsdagens overraskende 1-0-nederlag i pokalkvartfinalen til Greuter Fürth fra den næstbedste række.

Se også: Morten O: Jannik skal ikke til EM Morten O: Jannik skal ikke til EM

Ikke overraskende er der tale om yderst diplomatiske vendinger i forklaringen på klubbens hjemmeside.

- Vi har stor respekt for Holger, der er en meget kompetent træner. Men efter en lang og konstruktiv snak, er vi kommet til den konklusion, at det er bedre at stoppe samarbejdet. De seneste resultater blev afgørende for udfaldet, siger direktør Ernst Tanner.

Pokalkvartfinalen var dråben, da klubben kun har formået at vinde én af de sidste 10 kampe.

Hoffenheim ligger aktuelt nummer otte i Bundesligaen.

Vestergaard har spillet 13 kampe for Hoffenheim denne sæson efter at være blevet rykket op fra andenholdet i sommer. Han skiftede i 2010 fra Brøndby.

1 af 2 Holger Stanislawski er blevet fyret i Hoffenheim. (Foto: AP)
2 af 2 Jannik Vestergaard i aktion mod Dortmund og Shinji Kagawa. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer