Tilskuerrekord i Bundesligaen

Mere end 44.000 tilskuere kommer i gennemsnit til kampene i den bedste tyske fodboldrække. Det er ny rekord

Dortmunds tilskuere trækker - på mange måder - gennemsnittet op i Bundesligaen. Her med en tifo før kampen mod Wolfsburg tidligere på sæsonen. (Foto: DPA)
Dortmunds tilskuere trækker - på mange måder - gennemsnittet op i Bundesligaen. Her med en tifo før kampen mod Wolfsburg tidligere på sæsonen. (Foto: DPA)

Mens tilskuertallene i blandt andet den danske Superliga og den engelske Premier League er faldende, er tyskerne fortsat helt pjattede med deres Bundesliga.

I efterårets 153 kampe kan Bundesligaen således notere en stigning på syv procent i forhold til samme periode i 2010. I alt 6,78 millioner fans er gået gennem indgangsportene på de 18 stadioner. Det svarer til hele 44.345 tilskuere i gennemsnit per kamp, og det er ny rekord.

Læs også:

Se også: Bayern hjalp Dortmund med penge

- De tal er et bevis på interessen for Bundesligaen, der som ingen anden liga begejstrer fans med sport i verdensklasse og masser af spænding.

- Desuden har klubbernes strategi med moderate billetpriser, komfort og høje sikkerhedsforanstaltninger givet pote, siger direktør for DFL, den tyske fodboldliga, Christian Seifert.

Læs også:

Se også: Ny tysk rekord i spillerforbrug

Som sædvanlig er det de forsvarende tyske mestre fra Borussia Dortmund, der trækker det største publikumslæs.

Jürgen Klopps velspillende mandskab kan prale af Europas største hjemmepublikum: 80.380 mennesker er der i gennemsnit på Signal Iduna Park, som det gamle Westfalenstadion hedder i dag.

Læs også:

Se også: TV: Er det verdens sejeste tifo?

Andre publikumsmagneter er Bayern München, der med et gennemsnit på 69.000 tilskuere ikke har haft et ledigt sæde hele efteråret, samt Schalke 04, hvor tilstrømningen også har rundet de 60.000 til hver kamp.

Men fodboldinteressen stopper ikke ved Bundesligaen - også den næstbedste række kan trække folk væk fra fjernsynet. Over 17.000 tilskuere fulgte i snit kampene i efteråret, en stigning på 27 procent.

0 kommentarer
Vis kommentarer