Hoffenheim-angriberen Chinedu Obasi skifter til Bundesliga-konkurrenterne Schalke på en lejeaftale indtil sommerpausen. I aftalen er dog indbygget en forkøbsret, såfremt Schalke bliver tilfredse med angriberens præstationer.
Den 25-årige nigerianer har spillet 65 kampe for Hoffenheim, hvori det er blevet til 13 mål.
- Han er en hurtig og talentfuld offensivspiller, siger Schalke-manager Horst Heldt.
Schalke ligger på tredjepladsen i Bundesligaen og er samtidig med i Europa League, hvor Obasi er spilleberettiget.