Stuttgart jubler over Kvist-køb

William Kvist er nu officielt solgt til VfB Stuttgart. Og den sydtyske storklub jubler over ansættelsen

William Kvist koster VfB Stuttgart 30 millioner kroner. (Foto: Lars Poulsen)
William Kvist koster VfB Stuttgart 30 millioner kroner. (Foto: Lars Poulsen)

William Kvist er nu officielt VfB Stuttgart-spiller.

De tidligere tyske mestre bekræfter torsdag, som Ekstra Bladet skrev onsdag, at man har skrevet en fireårig kontrakt med den danske landsholdsspiller.

Og der er glæde at spore i den sydtyske storklub.

- Han kommer som landsholdsspiller og anfører for FC København med stor international erfaring. Og han udstråler enorm ro, når han har bolden og vil være med til at variere vores spil meget, siger cheftræner Bruno Labbadia til klubbens hjemmeside.

Læs også: FCK klar med Kvist-afløser

- Denne transfer var en vigtig byggesten i vores planlægning. Vi har hele tiden understreget, at vi er klar til at lægge nogle penge i transfervinduet. Det viser vi med William. I dette tilfælde har det ligeledes været vigtigt med ihærdighed og tålmodighed. Nu kan vi se fremad, siger sportsdirektør Fredi Bobic.

De to parter er blevet enige om en kontrakt, der løber til 2015.

Han menes at have kostet bundesligaklubben 30 millioner kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere