Så er Wendt præsenteret i Gladbach

Den tidligere FCK-back fortsætter sin karriere i tysk fodbold

Oscar Wendt skifter som ventet til tysk fodbold (Foto: Jens Dresling)
Oscar Wendt skifter som ventet til tysk fodbold (Foto: Jens Dresling)

Så har endnu en FCK-spiller fundet ny klub. Oscar Wendt er i dag blevet bekræftet som ny spiller hos Bundesliga-klubben Borussia Mönchengladbach.

Wendts agent, Niclas Jensen, har tidligere bekræftet interessen, og den interesse er altså i dag mundet ud i en kontrakt af tre års varighed med tyskerne.

- Oscar Wendt har spillet en stor rolle for FCK, både i kampen om mesterskabet og i Champions League. Han havde mange interessante tilbud, og derfor er vi glade over, at han valgte os, siger Gladbachs sportsdirektør, Max Eberl, til klubbens hjemmeside.

Den nu forhenværende FCK-spiller bliver dermed konkurrent til en anden FCK-back i ligaen, da Zdenek Pospech tidligere på foråret skrev under på en kontrakt med Mainz. Også Ståle Solbakken skifter til tysk fodbold, ligesom også Mikael Antonsson er blevet kædet sammen med Bundesliga-klubber. Det kunne efterhånden ligne en lille FCK-invasion syd for grænsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere