Plads til Bendtner i Bayern

Miroslav Klose forlader Bayern München, og det efterlader en ledig plads i angrebet. Måske til den danske landsholdsangriber

Nicklas Bendtner (Foto: Getty Images)
Nicklas Bendtner (Foto: Getty Images)

Nicklas Bendtner har haft en svær sæson i Arsenal, hvor de negative historier udenfor banen har været flere end de positive historier fra banen. Den manglende spilletid har fået den danske angriber til at meddele, at han vil forlade Arsenal.

Bayern München har længe været en bejler til danskerens kvaliteter, og interessen fra tysk side er blevet bekræftet af Bendtners far og agent.

Nu er der så også blevet plads til den høje angriber i det sydtyske galehus, fordi klubben vinker farvel til den tyske angrebsveteran Miroslav Klose. Det bekræfter sportsdirektør Karl Heinz Rummenigge.

- Uheldigvis er vi ikke blevet enige om en ny kontrakt med Miroslav Klose. Vi ville gerne have haft, at han blev hos os, men vi kunne ikke blive enige om længden på kontrakten, siger Rummenigge ifølge nyhedsbureauet AP.

Den tyske landsholddspiller takker også klubben for sine fire år.

- Jeg har haft fire gode og succesfulde år i Bayern München, og jeg takker dem varmt for tiden. Det var meget specielt for mig at spille for denne klub.

Med Klose på vej ud af døren er Bendtners vej til Bayern måske blevet lettere.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere