Luca Toni tæt på fyreseddel i Bayern

Den italienske stjerneangriber er suspenderet i Bayern München inden aftenes vigtige Champions League-kamp

0 mål er det blevet til for Luca Toni denne sæson. Angriberen vil gerne hjem til Serie A. (Foto: Getty Images)
0 mål er det blevet til for Luca Toni denne sæson. Angriberen vil gerne hjem til Serie A. (Foto: Getty Images)

Forholdet mellem Luca Toni og Bayern München-manager Louis van Gaal er værre end nogensinde.

Onsdag fortæller den schweiziske avis Blick, at den italienske stjerne er suspenderet forud for aftenens Champions League-kamp mod Maccabi Haifa.

Toni var heller ikke med i weeekendens topkamp mod Bayer Leverkusen som følge af en skade. Opspind ifølge flere tyske aviser. Toni har været i bad standing hos manager Louis van Gaal siden sine udtalelser om forholdene under hollænderen for et par uger siden.

- Den slags udtalelser kan vi ikke have her i klubben. Det har vi også gjort ham opmærksom på, siger van Gaal, der aldrig har fået noget godt forhold til Toni.

Vil hjem til Serie A
- Jeg har haft problemer med ham i fire måneder nu og alting har en grænse, er Toni citeret for at have sagt.

Landsholdsbacken Philipp Lahm blev tildelt en rekordstor bøde efter at have udtalt sig særdeles kritisk om Bayern München i et avisinterview.

Det synes sandsynligt, at tyskerne i vinterpausen forsøger at skille sig af med Toni, der slet ikke har fået gang i målscoringen denne sæson.

Han lægger selv ikke skjul på, at han gerne vil hjem til Serie A i bestræbelserne på at spille sig ind på det italienske VM-mandskab.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere