Derfor begik VM-målmanden selvmord

Robert Enkes psykolog og efterladte hustru forklarer på pressemøde, hvorfor den tyske VM-målmand begik selvmord

Robert Enke var præget af angstanfald og depression i flere år. (Foto: Getty)
Robert Enke var præget af angstanfald og depression i flere år. (Foto: Getty)

Robert Enkes efterladte hustru og hans psykolog forklarede på et pressemøde, hvorfor Hannover 96's målmand og anfører i aftes begik selvmord ved at kaste sig ud foran et tog.

Den 32-årige målmand har i flere år kæmpet med depression og angstanfald, men skjulte begge dele fra sine holdkammerater i Hannover 96, der har danske Leon Andreasen i truppen.

Det fortalte Teresa Enke og psykolog Dr. Valentin Markser. Ingen af dem bemærkede en forværring i Enkes tilstand, fortalte de på pressemødet.

I sit selvmordsbrev undskyldte målmanden, at han havde skjult sin reelle tilstand for omverdenen.

- Når han var akut depressiv, var det en svær tid. Det svære bestod også i, at han ikke ville vise det i offentligheden. Han var bange for at miste sin sport. Naturligvis noget vrøvl. Jeg prøvede også at sige til ham, at der altid er en løsning, sagde Terese Enke, som fortalte den tyske presse, at målmanden altid så fodbolden som sin helle.

Ud over frygten for en fyring fra sin elskede fodbold frygtede Robert Enke desuden, at parrets adoptivdatter, otte måneder gamle Leila, ville blive tvangsfjernet. Parret mistede for tre år siden en datter, som døde på grund af en hjertefejl.

- Fodbolden var hans livseliksir. Holdet gav ham et holdepunkt, sagde Teresa Enke, der naturligt nok kæmpede forgæves mod tårerne under pressemødet.

Træningsstop gav ham krise
Enke fik i oktober en infektion i maven som holdt målmanden, der var udset til at være førstevalg i Tysklands mål under VM næste år, ude fra træning i flere uger.

Det gav ham endnu en krise, men den blev behandlet og Enke kunne vende tilbage til træningen. Han stod således i målet i Hannover 96's seneste to kampe.

- Samme dag som han begik selvmord talte jeg med en klinik og afmeldte behandlingen, fordi han havde fået det bedre. I sit selvmordsbrev undskyldte han til pårørende og lægerne, at han bevidst skjulte sin tilstand. Det var nødvendigt for at kunne gennemføre selvmordet, sagde psykolog Dr. Valentin Markser, som afviste, at det på noget tidspunkt var på tale at tvangsindlægge ham.

- Det var efter min mening aldrig nødvendigt, fordi han altid tog afstand fra selvmord.

1 af 2 Teresa Enke fortalte på et pressemøde, hvordan hendes mand var plaget af angst - men at fodbolden holdt ham oppe. (Foto: Getty)
2 af 2 Robert Enke var præget af angstanfald og depression i flere år. (Foto: Getty)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere