Bayern til stjerner: Nu holder I kæft!

Hold kæft og opfør jer ordentligt! Meldingen fra Bayern-ledelsen til to stjerner er ikke til at tage fejl af

Først gik Philipp Lahm ud og kritiserede Bayern Münchens ledelse i et avisinterview.

Lørdag kom Luca Toni så over og sidde sammen med ham i skammekrogen, da han forlod bundesligakampen mod Schalke allerede i pausen.

Det har søndag fået den sydtyske storklub til at banke i bordet, så det rasler og dirrer i det meste af Mellemeuropa.

Manager Uli Hoeness var efter Lahms interview med Süddeutsche Zeitung lørdag ude og sige, at 'det ville Lahm komme til at fortryde'.

Bøder af betragtelige størrelser er tilkommet de to profiler, skriver nyhedsbureauet Reuters søndag. Præcis hvor store er endnu ikke sluppet ud.

Bayern München ligger nummer otte - seks point efter Leverkusen på førstepladsen. Værre synes det dog, at det er nærmest umuligt at komme videre fra gruppespillet i Champions League.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere