Bayern ryger længere ned i mørket

Bayern München skuffede igen, da holdet kun fik 1-1 mod Schalke. Wolfsburg med Thomas Kahlenberg på banen til sidst vandt på udebane over Hoffenheim

Schalke-spillerne jubler over, at Joel Matip har scoret (Foto: AP)
Schalke-spillerne jubler over, at Joel Matip har scoret (Foto: AP)

Bayern München kom ikke ud af sin spillemæssige og pointmæssige krise, da holdet lørdag havde besøg af Schalke hjemme i Allianz Arena. Godt nok bragte Daniel van Buyten Bayern foran efter en halv time, men Joel Matip udlignede inden pausen for Schalke til slutresultatet 1-1.

Dermed har Bayern kun vundet fem af sine 12 kampe i denne sæson og ligger helt nede på en syvendeplads - syv point efter førerholdet Bayer Leverkusen.

Wolfsburg kravlede med en sejr på 2-1 ude over Hoffenheim forbi Bayern i tabellen. Sidste sæsons topscorer, brasilianeren Grafite, scorede sejrsmålet for Wolfsburg i sit comeback efter at have været sendt på tvungen ferie i hjemlandet af klubben, som mente, at han trængte til at trække lidt frisk luft.

Danske Thomas Kahlenberg sad på Wolfsburg-bænken i det meste af kampen, men han fik dog lov til at komme på banen i de sidste fem minutter.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere