Den tidligere AGF'er Mike Tullberg forsøger at sparke nyt liv i fodboldkarrieren med et skifte til tysk fodbold.
Mandag kan Rot-Weiss Oberhausen fra 2. bundesliga melde ud, at man har skrevet kontrakt med angriberen.
23-årige Tullberg har skrevet under på en kontrakt, der løber til 2011.
Mike Tullberg skifter fra Reggina Calcio, der lejede ham ud til skotske Hearts sidste sæson. Han har dog været forfulgt af skader og har ikke formået at slå igennem i nogle af klubberne.
Derfor gav den italienske klub ham mulighed for at søge en ny klub, hvorfor Oberhausen kom ind i billedet.
- Mike har et stort potentiale og passer også menneskeligt godt ind i truppen, siger sportschef Hans-Günter Bruns til klubbens hjemmeside.
Oberhausen har fået en fin start på den nye sæson og ligger nummer fem i 2. bundesliga.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.