Fjerde nederlag i træk til Solbakken

Ståle Solbakken lever på lånt tid i FC Köln, som lørdag tabte til Leverkusen i egen hule. Klubbens sjette nederlag i syv kampe og det fjerde i streg

Ståle Solbakken så ikke glad ud under kampen mod Leverkusen. (Foto: DPA)
Ståle Solbakken så ikke glad ud under kampen mod Leverkusen. (Foto: DPA)

Det lugter gevaldigt af trænerfyring i Köln, hvor Ståle Solbakken lørdag eftermiddag førte det ambitiøse mandskab til sit sjette nederlag i syv kampe.

Gæsterne fra Leverkusen vandt 2-0 på to mål af Lars Bender, og er dermed stadig med i kampen om at spille europæisk fodbold næste sæson.

Det løb er kørt for FC Köln, som er kommet faretruende tæt på bunden af Bundesligaen.

I næste uge gælder det Hoffenheim på udebane, og hvis Ståle Solbakken stadig er træner til den tid, må man formode, at det bliver hans sidste chance for at vende bøtten.

Se også: Ståles spillere kæmper mod angsten

Mens den skaldede nordmand ikke ligefrem er populær i det tyske, så ser livet anderledes lyst ud for den tidligere Superliga-stjerne Muhammed Zidan.

Den driblestærke egypter har fået en fantastisk genforening med Mainz 05, og har scoret i alle sine fire kampe for klubben i forårssæsonen.

Lørdag skulle han kun bruge tre minutter på at komme på tavlen i 4-0-hjemmesejren over kriseramte Kaiserslautern. Den tidligere FC Midtjylland-spiller stod også for en assist.

Se Zidans scoring her.

1 af 3 Lars Bender blev dobbelt målscorer for gæsterne. (Foto: AP)
2 af 3 FC Köln har nu tabt seks af klubbens seneste syv kampe. (Foto: AP)
3 af 3 Ståle Solbakken så ikke glad ud under kampen mod Leverkusen. (Foto: DPA)
0 kommentarer
Vis kommentarer