Podolski træner igen

Ståle Solbakkens kriseramte Köln-mandskab får stjerneangriberen Lukas Podolski tilbage på træningsbanen tirsdag

Podolski har scoret 15 mål i 18 kampe. (Foto: AP)
Podolski har scoret 15 mål i 18 kampe. (Foto: AP)

FC Köln har tabt fem af de seneste seks kampe, og det har bragt Ståle Solbakkens mandskab faretruende tæt på Bundesligaens nedrykningskamp.

Nu er der dog godt nyt til den pressede nordmand, idet Lukas Podolski er kommet sig over den ankelskade, som har holdt ham ude af truppen i det meste af 2012.

Holdet har været håbløst ineffektive foran mål i den tyske angrebsstjernes fravær, og Solbakken frygter, at man også må undvære ham i weekendens derby mod stærke Leverkusen.

- Vi skaber ingen chancer foran mål, og har problemer i angrebet. Det er meget sandsynligt, at vi må spille uden ham på lørdag, siger den tidligere FCK-træner til bild.de.

Podolski har scoret 15 mål i sine 18 kampe for Köln denne sæson. Den aktuelle formkrise har sendt holdet ned på Bundesligaens 14-plads - seks point over stregen.

0 kommentarer
Vis kommentarer