Michael Lumbs Freiburg stadig bundhold

Nedtur: Danske Michael Lumbs klub Freiburg kom endnu længere ned i nedrykningssumpen efter nederlag til Wolfsburg fredag aften

Freiburg kæmpede bravt, men tabte fredag aften til Wolfsburg. Billedet her er fra en kamp mod Mainz. (Foto: AP)
Freiburg kæmpede bravt, men tabte fredag aften til Wolfsburg. Billedet her er fra en kamp mod Mainz. (Foto: AP)

24-årige Michael Lumb spillede som resten af Freiburgs nedrykningstruede mandskab ganske hæderligt, men måtte indkassere et 3-2-nederlag, da de fredag aften gæstede midterholdet Wolfsburg.

Bundesligaens bundprop viste masser af mod og mandshjerte, og hentede to Wolfsburg-føringer i en kamp, der kunne være gået begge veje.

Der blev scoret fire mål i en svært underholdende første halvleg, som endte 2-2. Wolfsburg bragte sig foran allerede efter fem minutter, men seks minutter senere viste Freiburg ganske effektiv angrebsfodbold, da et langt spark fra keeperen efter få spilstationer havnede i hjemmeholdets net.

Læs også:

Se også: Lumb-assist gav sejr i tysk debut

Der skulle dog kun gå yderligere tre minutter, før Wolfsburg - på trods af en soleklar offside - kom foran igen. Sio modtog bolden på den forkerte side af bagerste forsvarer, men da dommerens fløjte forblev tavs, kunne han jo lige så godt sende midtbanemanden Scharfer af sted med en lækker hælaflevering, som var blandt kampens smukkeste detaljer.

Nervepræget afslutning
Den blev kun overgået af udligningen til 2-2, hvor Caligiuri følte en bold over i Wolfsburg-målets lange hjørne, hvor den uden chance for keeperen fandt netmaskerne via indersiden af stolpen.

Andern halvleg blev en nervepræget - men ikke specielt seværdig - affære, hvor Jiraceks afslutning efter en times spil blev afgørende.

Hans skud lige uden for feltet blev rettet af, og så kunne Oliver Baumann i Freiburg-målet ikke stille noget op.

Freiburg har nu tre point op til stregen, og har oven i købet spillet en kamp mere end overlevelsesrivalerne. Wolfsburg kan så småt begynde at kigge op ad i tabellen.

0 kommentarer
Vis kommentarer