Betinget dom til Leon Andreasen

Landsholdsspilleren Leon Andreasen fik som ventet en betinget fængselsdom som følge af sit overfald i Århus tidligere på året

Leon Andreasen overfaldt en mand i Århus i maj og har nu fået 30 dages betinget fængselsstraf. (Foto: Ole Frederiksen)
Leon Andreasen overfaldt en mand i Århus i maj og har nu fået 30 dages betinget fængselsstraf. (Foto: Ole Frederiksen)

En mild dom.

Sådan vurderer Leon Andreasens advokat, Michael Juul Eriksen, den dom, byretten i Århus fredag afsagde over landsholdsspilleren.

30 dages betinget fængsel for overfaldet i Århus' natteliv i maj.

- Det er så billigt, som det kan være. Leon slipper for bøde og samfundstjeneste og kan dermed komme videre med sit liv med det samme, siger Juul Eriksen til ekstrabladet.dk.

Han har endnu ikke set dommen på skrift men mener, at Leons gode personlige forhold samt det faktum, at han blev provokeret, var medvirkende til, at han 'slap' med en betinget dom.

Den betingede dom har en prøvetid på et år.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere