Podolski: Sælg mig. Nu

Lukas Podolski slår fast, at han vil væk fra Bayern München i vinterpausen

Lukas Podolski vil væk fra Bayern München i vinterpausen. (Foto: AP)
Lukas Podolski vil væk fra Bayern München i vinterpausen. (Foto: AP)

Lukas Podolski har smidt diplomatiet og kræver nu offentligt, at Bayern München sælger ham i vinterpausen.

- Jeg har besluttet, at jeg vil væk fra Bayern München denne vinter. Jeg har sagt til klubbens ledelse, at jeg vil væk, siger Podolski til tyske Bild.

Angriberen har scoret mål på stribe for det tyske landshold, mens det har knebet gevaldigt, når han trak i Bayern-trøjen. Det har flere omgange sat gang i spekulationer i, at Podolski måske kunne blive solgt. Klubben har dog erklæret fuld tillid til den 23-årige angriber.

Nu synes Podolskis egen tålmodighed dog opbrugt. Han har kun været i startopstillingen for Bayern München i fire Bundesligakampe i denne sæson. I sidste sæson blev det kun til otte kampe fra start. Udsigterne til spilletid synes samtidig forringet af klubbens beslutning om at leje den amerikanske landsholdsangriber Landon Donovan, der kommer til i januar.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere