Bayern snublede mod Gladbach

Bayern München satte til i forhold til de øvrige tophold, da Klinsmanns tropper måtte nøjes med 2-2 i Mönchengladbach

Zé Roberto i menneskehænder mod Patrick Paauwe og Borussia Mönchengladbach lørdag. (Foto: Getty Images)
Zé Roberto i menneskehænder mod Patrick Paauwe og Borussia Mönchengladbach lørdag. (Foto: Getty Images)

Både Bayer Leverkusen og 1899 Hoffenheim fik tre point i deres respektive kampe i lørdagens Bundesliga-runde.

Derfor må stemningen i Bayern Münchens omklædningsrum være på nulpunktet efter 2-2 ude mod oprykkerne fra Borussia Mönchengladbach.

Mestrene førte 2-0 på mål af Luca Toni og Franck Ribery, da der gik total stilstand i defensiven. Reducering og udligning faldt med to minutters mellerum, da der resterede omkring 10 af kampen.

Og dermed kan Bayern se de to andre tophold trække fra.

Leverkusen vandt hjemme 2-1 over Schalke, mens 1899 Hoffenheim slog VfL Wolfsburg 3-2. Endelig blandede Hertha Berlin sig i topstriden, da hovedstadsholdet hjemme slog Hamburger SV 2-1.

Dennis Sørensen fik et par minutter, da Energie Cottbus fik en sjælden sejr. Karlsruhe blev slået 1-0.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere