Kampers kolleger raser over Ribery

Arminia Bielefeld er svært utilfredse med Franck Riberys optræden i weekendens nederlag til Bayern München

Franck Ribery får ikke mange roser med hjem fra Bielefelds spillere, der tabte i München. Han vil nok også hellere have de tre point. (Foto: Getty Images)
Franck Ribery får ikke mange roser med hjem fra Bielefelds spillere, der tabte i München. Han vil nok også hellere have de tre point. (Foto: Getty Images)

DSC Arminia Bielefeld med Jonas Kamper i truppen står midt i en vanskelig sæson i Bundesligaen. Efter 11 kampe ligger holdet under nedrykningsstregen.

Den situation kunne være undgået i weekenden, hvis der var kommet point ud af opgøret med Bayern München. Opgøret blev tabt 3-1 - til stor frustration for flere af Bielefelds spillere.

Såvel franske Franck Ribery som kampens dommer fik efterfølgende en verbal overhaling.

- I dag spillede vi mod 12 mand og Bayern kan være godt tilfreds, sagde angriberen Artur Wichniarek efter kampen. Og det var ikke med henvisning til de 69.000 tilskuere på lægterne på Allianz Arena.

Ribery faldt ved stillingen 2-1 meget let i Bielefelds straffesparksfelt og dommer Schmidt pegede straks på pletten. Da resterede der seks minutter af kampen.

- Der var - og kunne aldrig blive straffespark ud af det. Ribery falder alt for teatralsk og havde det været en hvilken som helst anden spiller, var der aldrig blevet fløjtet, bandede Bielefelds anfører, den 33-årige Rüdiger Kauf.

TV-billederne viste ifølge Bild da også efterfølgende, at Kauf overhovedet ikke havde rørt franskmanden.

Nu Bielefeld var i gang med at køre på Ribery, kom også Robert Tesche på banen. Den 22-årige midtbanespiller blev nemlig vist ud i det 82. minut for et frispark på netop Franck Ribery. Det var blot et par minutter før straffesparket.

- Ja, jeg ramte Ribery fra siden, men jeg spillede også bolden. Et gult kort havde været i orden, men ikke en udvisning, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere