Bendtner kan sprænge Frankfurts lønramme

Frankfurt får danskeren for beskedne 25 mio. kr. - Bendtners agent forhandlede i søndags med klubben

Nicklas Bendtner er fortid i Juventus-trøjen. Nu venter en ny udfordring. Sandsynligvis i Frankfurt, hvor han bliver den mest løntunge spiller i truppen. (Foto: AP)
Nicklas Bendtner er fortid i Juventus-trøjen. Nu venter en ny udfordring. Sandsynligvis i Frankfurt, hvor han bliver den mest løntunge spiller i truppen. (Foto: AP)
Følg Sport
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Tysk fodbold

Flere klubber har bejlet til Nicklas Bendtner. Ifølge angriberen har Arsenal været enige med fem klubber om prisen.

Men det virker til, at det formentlig kan koges ned til interesse fra tyrkiske Besiktas, spanske Malaga og så det mest seriøse bud – Eintracht Frankfurt.

Men ender den 25-årige angriber i Bundesligaen kommer han til at gå ned i løn.

Den festglade angriber kommer dog hverken til at gå sulten eller tørstig i seng. For han har udsigt til at blive Frankfurts bedst betalte spiller, når hans agent, Tom Brookes, skal forhandle de sidste personlige betingelser på plads for angriberen.

Frankfurt bekræfter: Bendtner er interessant



Nu er Bendtner i Afrika med Julie Frankfurt bekræfter: Bendtner er interessant

Ind i toppen

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Nicklas Bendtner udsigt til en årsløn i omegnen 16-18 mio. kr. (2,1 – 2,4 mio. euro) på en aftale, der ventes at løbe tre eller fire år.

Det medfører, at han i givet fald vil sprænge i lønrammen i Frankfurt og styrter ind i toppen af lønhierarkiet.

Økonomisk hører Frankfurt langt fra til blandt sværvægterne i Bundesligaen. Klubben har et samlet lønbudget på 225 mio. kr. (30 mio. euro) for den 24 mands store førsteholdstrup inklusive løn til hele trænerstaben. Det er beskedent, når man sammenligner med de mest kapitalstærke klubber i ligaen.

Bendtner-agent i Tyskland

En aftale kan være på plads i løbet af ganske få dage. Nicklas Bendtners agent, Tom Brookes, har således allerede været i Tyskland for at forhandle en del af angriberens personlige betingelser.

– Jeg kan ikke sige så meget om Nicklas’ fremtid. Men jeg håber, at der kommer en afgørelse allerede i denne uge, siger Tom Brookes.

– Var du i Tyskland i søndags til forhandlinger med Frankfurt?

Tom Brookes griner og udbryder så:

– Ja, jeg var i Frankfurt i søndags, siger Tom Brookes til Ekstra Bladet.

Dermed bekræfter han, at dialogen er tæt og intensiv, men så vidt det forstås, har Nicklas Bendtner endnu ikke haft ’tid’ til at besøge Frankfurt. Han har haft ’travlt’ med at holde ferie både i Las Vegas og i Marokko sammen med kæresten, Julie Zangenberg.

Frankfurt henter angriber, men ikke Bendtner - endnu

Hübner i London

Til trods for, at Nicklas Bendtner tilsyneladende har holdt meget lav profil i forhold til Frankfurt, har klubbens sportsdirektør, Bruno Hübner, hen over foråret været meget ihærdig for at få en aftale på plads.

I april var Bruno Hübner i London for at forhandle med Arsenal.

Der manglede tilsyneladende detaljer i aftalen, så Hübner var – ifølge Ekstra Bladets oplysninger – igen i går tilbage i London for at møde repræsentanter fra Arsenal. Her var det hensigten endeligt at lukke handlen mellem de to klubber.

Frankfurt har i sommerens transfervindue afsat syv mio euro (52,5 mio. kr.) til indkøb. Næsten halvdelen af pengene vil gå til Bendtner.

Nicklas Bendtner menes at koste beskedne 25 mio. kr., fordi Arsenal gerne vil af med danskeren og dermed slippe for at betale hans enorme løn det sidste år af kontraktperioden.

Træningslejr i Østrig

Selv om Frankfurt i går oprustede i form af lejeaftalen med den spanske bomber Joselu fra Hoffenheim, vil cheftræner Armin Veh have yderligere forstærkning til angrebet.

Cheftræneren har ikke været meget for at kommentere på interessen for Nicklas Bendtner, men i går i træningslejren i Østrig kaldte han danskeren for ’interessant’.

Hvis kærlighedsforholdet mellem parterne ender lykkeligt, kan Bendtner tilslutte sig Frankfurts træningslejr i Linz i Østrig.

Her forbereder tyskerne sig frem til søndag, hvor de igen rejser tilbage til Frankfurt.

Bendtner til Frankfurt i denne uge

Fiduskunst og magistervrøvl