Leon Andreasen har engelske bejlere

Newcastle, Aston Villa og Everton har kig på Leon Andreasen, lyder det i engelske medier. Danskeren bekræfter, at der er interesse for ham

Leon Andreasen, der til dagligt tørner ud for Hannover 96 i den tyske Bundesliga, har mange bejlere fra den engelske Premier League (Foto: Lars Poulsen)
Leon Andreasen, der til dagligt tørner ud for Hannover 96 i den tyske Bundesliga, har mange bejlere fra den engelske Premier League (Foto: Lars Poulsen)

Man skal godt nok være god, hvis man kan være skadet i et par år og så alligevel friste etablerede Premier League-klubber kort efter sin tilbagevenden. Men så god må Leon Andreasen ikke desto mindre være.

I hvert fald skriver engelske medier, at Premier League-klubberne Newcastle, Aston Villa og Everton har den danske landsholdsspiller stående på blokken over emner til januars transfervindue. Leon Andreasen har kontraktudløb i Hannover 96 til næste sommer, så han kan erhverves forholdsvis billigt efter nytår.



Se også: Mkhitaryan: Pengene lokkede mig ikke til BVB

Hovedpersonen selv har hørt om interesse fra andre klubber, men er ellers ikke meget for at snakke klubskifte.

- Min agent har informeret mig om, at han allerede har modtaget forespørgsler fra en række klubber. Men lige nu har jeg ingen interesse i at høre mere om det, da jeg vil forblive fokuseret på min indsats for Hannover, siger Leon Andreasen.



Se også: Danskerne venter stadig på gennembruddet

Den 30-årige midtbanespiller har tidligere været et smut omkring engelsk fodbold - i sæsonen 2008/2009 tørnede han ud for Fulham.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere