Officielt: Lewandowski forlader Dortmund

Den polske stjerneangriber Robert Lewandowski har bestemt sig for, hvor han spiller efter kontraktudløbet med Dortmund til sommer

Lewandowski og Ribery i nærkamp under sidste års Champions League-finale. De bliver måske holdkammerater i næste sæson. (Foto: AP)
Lewandowski og Ribery i nærkamp under sidste års Champions League-finale. De bliver måske holdkammerater i næste sæson. (Foto: AP)

Der er ikke noget at gøre for Jügen Klopp og Borussia Dortmund. De må ud og lede efter en ny stjerneangriber, efter Robert Lewandowski officielt har meldt ud, at han forlader klubben, når hans kontrakt udløber til sommer.

Polakken har længe været kædet sammen med rivalerne Bayern München, men det står endnu hen i det uvisse, hvor han ender. Han vil nemlig ikke sætte navn på sin nye klub, men blot sige, at han har bestemt sig, og at en aftale ligger klar.

- Jeg vil afsløre min fremtid til næste år. Ingen behøver længere kontakte mig, siger han til tyske Bild.

Den 25-årige landsholdsangriber har været i Dortmund siden 2010, og har været en vigtig del af det nye succeshold, som under træner Jürgen Klopps ledelse har fejret store triumfer med to mesterskaber og en pokaltitel som de største.

Sidste sæson endte holdet på en andenplads i ligaen efter Bayern München, som man også tabte Champions League-finalen til med 1-2. Derfor var det et stort slag, at midtbanekreatøren Mario Götze valgte at skifte til de evige rivaler. Der er ingen tvivl om, at man nødigt ser Lewandowski ryge samme vej, men kun tiden kan vise, om det er hans valg.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere