Bayern sætter uhørt rekord

Nu er Bayern München ubesejret i 37 ligakampe i træk og lidt længere foran rivalerne fra Dortmund, der snublede mod Wolfsburg

Jerome Boateng jubler efter sin hurtige scoring for Bayern München, der med sejren over Augsburg er ubesejret i 37 ligakampe i træk. (Foto: Matthias Schrader/AP)
Jerome Boateng jubler efter sin hurtige scoring for Bayern München, der med sejren over Augsburg er ubesejret i 37 ligakampe i træk. (Foto: Matthias Schrader/AP)

Bayern München fortsætter med at sætte nye standarder i Bundesligaen. Oven på en successæson uden sidestykke, hvor klubben slog 30 små og store rekorder undervejs, er der også i denne sæson gang i historieskriverierne.

Lørdag eftermiddag slog de forsvarende tyske mestre Hamburger SVs 30 år gamle rekord for fleste ligakampe i træk som ubesejret. Den lyder nu på 37 efter at Bayern München besejrede Augsburg med

Rekordkursen blev udstukket allerede efter fire minutter, da Jerome Boateng sendte bolden ind til 1-0. Hans første mål i sæsonen og startskuddet på en noget ensidig affære på Allianz-Arena. Trods stort spilovertag og flere chancer, så skulle de fremmødte fans vente til kort før pausen på scoringen til 2-0, der reelt trak spændingen ud af kampen. Franck Ribery sparkede et frispark direkte i mål.

Anden halvleg blev knapt så ensidig. Bayern München-spillerne virkede tilfredse med føringen, men Hoffenheim savnede kvaliteterne til at ryste hjemmeholdet. Det blev til opløb til muligheder, men sejren og rekorden var aldrig i fare og blev i dommerens tillægstid slået helt fast, da Thomas Müller sparkede bolden ind til 3-0 fra 11-meterpletten.

Seneste Bayern-nederlag i Bundesligaen var 28. oktober 2012 mod Leverkusen.

Dortmund-nederlag i Wolfsburg
Sejren betød samtidig øget forspring i toppen af rækken, for Dortmund rendte ind i sæsonens andet nederlag, da det blev 1-2 ude mod Wolfsburg.

Marco Reus havde sikret 1-0 til Dortmund lige før pausen, men i anden halvleg scorede først Ricardo Rodriguez og dernæst Ivica Olic for Wolfsburg.

Vestergaard kostede mål
Var der således en hel del at juble over for Bayern München, så var der langt fra det samme i Hoffenheim, der tog imod Hertha Berlin og tabte 2-3.

Danske Jannik Vestergaard startede på bænken, men fik dog chancen efter 28 minutter, da David Abraham måtte forlade banen med en skade. På det tidspunkt havde Änis Ben-Hatira allerede bragt Hertha foran med 1-0.

Vestergaard fik mindre end en halv time senere en uheldig hovedrolle, da han begik straffespark på Adrian Ramos. Ramos eksekverede selv og sendte bolden ind til 2-0. Det lignede herefter oprykkernes første sejr på udebane i denne sæson, men det kom til at holde hårdt. Hoffenheim fik således udlignet til 2-2 inden Ramos med et hovedstødsmål seks minutter før tid blev matchvinder for Hertha.

12. spillerunde i Bundesligaen

Hannover 96 - Braunschweig 0-0

Bayern München - Augsburg 3-0 (2-0)

1-0 Jerome Boateng (4. minut), 2-0 Franck Ribery (42. minut), 3-0 Thomas Müller (90. minut/str.).

Tilskuere: 71.000.

Leverkusen - HSV 5-3 (2-1)

1-0 Heung-Min Son (10. minut). 2-0 Heung-Min Son (17. minut). 2-1 Maximillian Beister (23. minut). 2-2 Pierre-Michel Lasogga (50. minut). 3-2 Heung-Min Son (55. minut). 4-2 Stefan Kiessling (72. minut). 4-3 Pierre-Michel Lasogga (74. minut). 5-3 Gonzalo Castro (89. minut).

Tilskuere: 28.000.

Schalke 04 - W.Bremen 3-1 (0-1)

0-1 Felix Kroos (22. minut). 1-1 Kevin-Prince Boateng (64. minut). 2-1 Kevin-Prince Boateng (85. minut). 3-1 Jefferson Farfan (90. minut).

Tilskuere: 61.000.

Wolfsburg-Dortmund 2-1 (0-1)

0-1 Marco Reus (45. minut). 1-1 Ricardo Rodriguez (56. minut). 2-1 Ivica Olic (69. minut).

Tilskuere: 30.000.

Hoffenheim - Hertha B 2-3 (0-1)

0-1 Anis Ben-Hatira (13. minut). 0-2 Adrian Ramos (54. minut/str.). 1-2 Sejad Salihovic (70. minut/str.). 2-2 Sejad Salihovic (81. minut). 2-3 Adrian Ramos (84. minut).

Tilskuere: 25.078.

Borussia M'gladbach - Nürnberg, lørdag 18.30

Mainz 05 - Eintracht Frankfurt, søndag 15.30

Freiburg - Stuttgart, søndag 17.30

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere