Ribery: Slår vi Dortmund, er vi mestre

Bayern München møder Dortmund i næste spillerunde af Bundesligaen, og Franck Ribery forudser, at mesterskabet er afgjort, hvis de vinder

Franck Ribery. (Foto: AP)
Franck Ribery. (Foto: AP)

Efter sejren i weekenden over Augsburg og Dortmunds nederlag i Wolfsburg har Bayern München nu fire point ned til Dortmund og Leverkusen. I næste spillerunde skal Bayern en tur til Dortmund, og vinder de forsvarende mestre der, er de mestre igen.

Det mener i hvert fald Bayern-stjernen Franck Ribery, selv om der efter Dortmund-kampen stadig er 21 runder at spille.

- Det er helt sikkert årets kamp. Jeg glæder mig allerede til den. Hvis vi vinder der, har vi syv point mere end BVB. Det vil være en tidlig afgørelse af mesterskabet, siger Ribery til bundesliga.de.

Dortmund har været hårdt ramt af skadesproblemer i denne sæson, og noget tyder på, at truppen simpelthen er for smal. Senest blev Neven Subotic skadet, og det kan altså koste en tidlig afgørelse af mesterskabet, hvis man skal tro Ribery. Leverkusen regner han tilsyneladende ikke for noget, men han understreger, at holdet skal være skarpt, hvis de skal have en sejr med fra Dortmund.

- Vi skal spille med meget tålmodighed, vi må ikke blive stressede, og vi skal udnytte vores chancer. Men fremfor alt må vi ikke miste bolden, fordi Dortmund er forbandet stærke på kontra, siger Ribery.

Da Bayern vandt mod Augsburg, slog de samtidig rekorden for flest Bundesliga-kampe i træk uden nederlag. De har nu ikke tabt i hele 37 kampe.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere