Ribery: Zidane vil have mig til Real Madrid

Franck Ribéry fortæller, at han tidligere i karrieren også have mulighed for at skrive under med Real Madrid

Real Madrid-legenden Zinedine Zidane har forsøgt at lokke Franck Ribéry (th.) til den spanske storklub (Foto: AP)
Real Madrid-legenden Zinedine Zidane har forsøgt at lokke Franck Ribéry (th.) til den spanske storklub (Foto: AP)

Bayern München-profilen Franck Ribéry afslører, at Zinedine Zidane tidligere har forsøgt at overbevise ham om at skrive under med Real Madrid.

Ribéry har etableret sig som en af de bedste spillere i verden, siden skiftet til FC Bayern i 2007, hvor den franske landsholdsspiller efter sigende også havde mulighed for at skrive under med Barcelona, før han valgte de tyske mestre.

De samme rygter dukkede op igen, før han skrev under på en ny aftale med sydtyskerne i 2010, men nu findes der imidlertid en anden spansk klub, som skulle have været ude efter den eftertragtede franskmand.

Således indrømmer 30-årige Ribéry, at hans landsmand og Real Madrid-legenden Zinedine Zidane skulle have forsøgt at lokke ham til Bernabeu.

- Barcelona og Madrid er meget store hold. Der var et øjeblik, hvor begge hold var interesserede i mig, og jeg kunne lide dem begge, fortæller Ribery til beIN Sport.

- Men jeg havde et øjeblik, hvor jeg følte mig tættere på Madrid end Barcelona. Zidane ville have mig til at gå til Madrid, og han prøvede alt, hvad han kunne.

- Jeg er ikke interesseret nu, fordi Bayern er min familie, udtaler FC Bayern-stjernen.

Ribery er blandt de 23 kandidater til året FIFA Ballon d'Or-pris.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere