Ribérys lillebror prøvetræner i Bayern

Franck Ribérys lillebror Steven Ribéry træner med Bayern Münchens U/19-hold, og sportsdirektør Matthias Sammer ser perspektiver i franskmanden

Franck Ribéry får selskab af lillebror Steven i München. (Foto: AP)
Franck Ribéry får selskab af lillebror Steven i München. (Foto: AP)

Egentlig havde 19-årige Steven Ribéry besluttet sig for at stoppe sin karriere som fodboldspiller. Han havde spillet på U/17-holdet i Lens og kom til Stade Portelois, hvor han mistede lysten til at spille.

Hans 30-årige storebror, superstjernen Franck Ribéry, har dog overtalt ham til at fortsætte jagten på at få en succesfuld professionel karriere. Franck Ribéry har tilmed hjulpet lillebroren med at komme til München, hvor han nu træner med Bayerns U/19-hold.

- Knægten er interessant. Han har visse kvaliteter og er en god fodboldspiller, siger sportsdirektør Matthias Sammer til Kicker.

Se også: Ribery: Slår vi Dortmund, er vi mestre

Hvorvidt Steven Ribéry får kontrakt med Bayern er for tidligt at sige, men han er ikke aktuel for klubbens førstehold, hvor Sammer er ovenud tilfreds med sammensætningen. Så tilfreds at han ikke ser nogen grund til at skifte ud i førsteholdstruppen i januars transfervindue.

- Vi har i øjeblikket ikke tanker om at ændre noget. Men kommer der skader, kan man ikke udelukke, at vi ændrer mening.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere