Beckenbauer: Ronaldo? Nej tak!

Bayern-legenden Franz Beckenbauer ser gerne Messi i München. Men han er knap så positiv over for Ronaldo og Zlatan i en Bayern-trøje

Han kandiderer kraftigt til Ballon d'Or, titlen som årets fodboldspiller i verden. Alligevel mener Franz Beckenbauer ikke, at Bayern ville kunne bruge Ronaldo. (Foto: AP/Frank Augstein)
Han kandiderer kraftigt til Ballon d'Or, titlen som årets fodboldspiller i verden. Alligevel mener Franz Beckenbauer ikke, at Bayern ville kunne bruge Ronaldo. (Foto: AP/Frank Augstein)

For få uger siden var den tyske fodboldlegende, eksverdensmester og mangedobbelte mester med Bayern München Franz Beckenbauer ude at rose Lionel Messi og kalde ham 'verdens bedste fodboldspiller'.

Men den 69-årige Bayern München-legende er ikke færdig med at kysse Messis argentinske tangofødder. Og han kunne såmænd godt se Messi for sig i rødhvide, bayerske striber.

- Messi vil altid være en fantastisk tilføjelse. Han ville også være en god reklamesøjle for os i hele verden, siger Beckenbauer til tyske Bild.

Se også: Derfor er Ronaldo måske verdens bedste fodboldspiller

Om muligheden for at se Ribéry spille bold med Messi siger tyskeren følgende:

- Der er en særlig charme ved den tanke.

Se også: Efter Ronaldos målshow: FIFA forlænger Ballon d'Or-frist

Til gengæld er Hr. Beckenbauer af Bayern knap så vild med tanken om Cristiano Ronaldo og Ibrahimovic i München.

- Ibrahimovic og Guardiola er et 'no-go'. Og Ronaldo passer ikke ind i vores system, siger han.

Beckenbauers Bayern indtager en suveræn førsteplads i den tyske Bundesliga, hvor holdet ikke har tabt endnu. Dortmund ligger fire point efter på andenpladsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere