Forhadt Götze gik straks ind til 'fjenderne'

Gode venner med sine gamle holdkammerater - endnu større forræder blandt Dortmunds store fanskare

Mario Götze scorede mod sin gamle klub første gang han var tilbage på sin gamle hjemmebane. (Foto: Frank Augstein/AP)
Mario Götze scorede mod sin gamle klub første gang han var tilbage på sin gamle hjemmebane. (Foto: Frank Augstein/AP)

Den mest hadede mand blandt tilskuerne på Signal-Iduna-Park i Dortmund blev endnu mindre populær, da han efter 66 minutter bragte Bayern München foran i topbraget i den tyske Bundesliga.

Stortalentet Mario Götze var for første gang tilbage på sin gamle hjemmebane efter sommerens kontroversielle skifte, hvor de kapitalstærke sydtyskere nok engang lavede en stor bankoverførsel for at sikre sig en af konkurrenternes bedste spillere. Ca. 275 millioner kroner fandt Bayern frem af gemmerne og forvandlede samtidig Mario Götze til en forræder i Dortmund-tilhængernes øjne. En forræder med en årsløn på godt 50 millioner kroner vel at mærke.

Derfor var reaktionen også nøje afmålt, lige efter Mario Götze lagde grundstenen til Bayerns 3-0-sejr, som bringer sydtyskerne i en yderst fordelagtig position til et endnu et mesterskab med syv points forspring efter blot 13 spillerunder:

Undskyld, undskyld, undskyld.

Se også: Götze: Sure Dortmund-fans skræmmer mig ikke

Skulderne nærmede sig ørene, hænderne blev hævet, og Mario Götze jublede ikke over sin vigtige scoring.

Efter kampens slutfløjt gik den offensive midtbanespiller direkte ind i hjemmeholdets omklædningsrum til sine gamle holdkammerater, beretter tyske Bild.

Se også: Undskyld, undskyld! Götze sænkede Borussia med tåen

Om det var for at sige undskyld, en høflighedsvisit eller for at sikre en invitation til holdets julefrokost var der i timerne efter kampen ingen meldinger om. Men han tilbragte ni minutter med Dortmund-spillerne, før han forlod dem til fordel for sine egne medspillere. Og allerede før kampen blev der i spillertunnelen uddelt smil og kram mellem Götze og Dortmund-spillerne. Ingen tegn på onde miner der, selv om de nu regnes som 'fjenden'.

Selv om Mario Götze var kampens helt åbenlyse historie, udtalte den 21-årige tysker sig ikke i første omgang, og hverken nuværende eller tidligere holdkammerater brugte mange ord på ham.

Målscoreren til 2-0 holdt sig imidlertid ikke tilbage.

- Målet til 1-0 var ualmindeligt vigtigt. Det må ikke underdrives. Indtil det 85. minut stod 1-0, og det var en meget ligeværdig kamp. Ved mit mål ventede og ventede jeg, indtil Weidenfeller gjorde sit udfald. Jeg elsker disse kampe. Mange unge drenge drømmer om at spille med i sådan en kamp på sådan et stadion. Det skal man nyde, sagde Arjen Robben efter kampen.

Bayern-træner Pep Guardiola kunne heller ikke få armene ned.

- Vi er meget tilfredse, når vi vinder over verdens bedste kontra-mandskab. Kører det først for Dortmund, er de ikke til at stoppe, sagde Guardiola og roste sig selv for sine to indskiftninger i begyndelsen af anden halvleg.

- Vi spillede bedre i anden halvleg med Thiago og Götze på banen, konstaterede spanieren.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere