Bayern München-stjernen Franck Ribery føler sig sikker på, at han til januar bliver kåret til verdens bedste fodboldspiller i 2013.
Franskmanden var en af profilerne på det Bayern-mandskab, der i sidste sæson vandt Champions League, det tyske mesterskab samt pokaltitlen i Tyskland.
- Jeg frygter ikke noget. Jeg føler mig sikker. Jeg har gjort, hvad jeg skulle gøre, siger den 30-årige midtbanespiller til avisen Le Monde.
- Hvis man kigger på mine præstationer gennem hele året, så har jeg gjort forskellen. Jeg har måske ikke scoret i alle kampe, men jeg har sat modstandernes forsvar i brand, siger Ribery.
- Jeg har ikke fejlet endnu. Jeg har været god gennem hele året både med landsholdet og min klub. Det, vi gjorde i Bayern i sidste sæson, var historisk.
Se også: Ballade i Bayern: Guardiola rasende over lækI august blev franskmanden af det europæiske fodboldforbund, Uefa, kåret til den bedste spiller i Europa.
Det er det internationale fodboldforbund, Fifa, der står bag den kommende Ballon d'Or-kåring til januar. Franck Ribery skal blandt andre kæmpe mod Real Madrids portugisiske stjerne Cristiano Ronaldo om hæderen.
Franskmanden regner dog ikke med, at Ronaldo udgør nogen trussel.
- Overhovedet ikke - for at være helt ærlig.
- Ronaldo scorer helt sikkert mål, men det gør jeg også. Han scorer mere end mig, men vi har ikke samme stil, siger Franck Ribery.
Se også: Beckenbauer: Ronaldo? Nej tak!Vinderen af Ballon d'Or bliver kåret 13. januar.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.