Beckenbauer peger på Ribery - frygter Ronaldo

Franz Beckenbauer mener at, Franskmanden Franck Ribery burde vinde Ballon d'Or, men frygter at det bliver stjernen Cristiano Ronaldo

Ribery er Beckenbauers favorit (Foto: AP)
Ribery er Beckenbauers favorit (Foto: AP)

Tidligere fodbold verdensmester, Franz Beckenbauer, mener at den franske stjerne Franck Ribéry fortjener den store titel som verdens bedste, og at han burde overtage den fra argentineren Lionel Messi. Han er dog i tvivl om, hvorvidt franskmanden vil vinde den, da konkurrencen fra spillere som Cristiano Ronaldo og Zlatan Ibrahimovic er meget stor.

- Normalt ville Ribéry vinde denne gang, men intet er normalt disse tider, siger tyskeren til Sky Germany.

Beckhenbauer, som selv har vundet Ballon d'Or i 1972 og 1976, roser samtidig en af Ribérys konkurrrenter til den gyldne bold.

- Ronaldo har lagt alt i en kurv, han har alle ambitionerne og karaktertrækkene for at vinde Ballon d'Or. Selvom Ribéry har været bedst hele året igennem, ville det ikke overraske mig hvis Ronaldo vinder den.

Ribéry har længe været blandt farvoritterne til at vinde prisen, men en god sæson for Cristiano Ronaldo får nu flere og flere eksperter til at pege på portugiseren, som den kommende vinder af Ballon d'Or.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere