Skaderne hagler ned over Dortmund

Sven Bender, Marco Reus og Jakub Blaszczykowski er nye på Dortmunds skadesliste og er tvivlsommer til opgøret mod Leverkusen i weekenden.

Marco Reus (th.) og Jakub Blaszczykowski (i midten) er nu også på Dortmunds skadesliste (Foto: AP)
Marco Reus (th.) og Jakub Blaszczykowski (i midten) er nu også på Dortmunds skadesliste (Foto: AP)

Det bliver et noget alternativt Dortmund-mandskab, der stiller til start i morgen aften mod Saarbrücken i den tyske pokalturnering. Neven Subotic, Mats Hummels, Marcel Schmelzer og Ilkay Gündogan er ude med skader, og lørdag blev også Sven Bender, Marco Reus og Jakub Blaszczykowski skadet, og Reus er i hvert fald ude af Saarbrücken-kampen og mon ikke også Bender og Blaszczykowski bliver sparet.

I den kommende weekend venter nemlig Bayer Leverkusen, der ligger nummer to i Bundesliga-tabellen med tre point mere end Dortmund. Derefter har Dortmund den vigtige sidste gruppekamp i Champions League mod Marseille.

Se også: Av Dortmund: Hummels og Schmelzer skadet



Se også: Skadesramte Dortmund henter klubløs veteran

Desuden er træner Jürgen Klopp hunderæd for at få flere skader mod Saarbrücken. Holdet har ikke varme i den bane, de to hold skal mødes på, og det bekymrer Klopp.

- Jeg kiggede allerede inden lodtrækningen på, hvem der ikke har varme i banen. Én af dem er Saarbrücken, siger Klopp til Bild.

- Vi må se, hvem vi kan bruge tirsdag i Saarbrücken. Vi er åbenbart gode nok til, på trods af skader, at spille på et niveau, hvor det alligevel bliver spændende, sagde Klopp efter sejren i weekenden på 3-1 over Mainz.

Også Robert Lewandowski, Nuri Sahin og Erik Durm har haft problemer med skader, men meldes klar igen. Om de så spiller mod Saarbrücken er en anden historie, for han har brug for dem mod Leverkusen og Marseille. Det kan måske blive 3. Bundesliga-klubbens chance for at avancere til pokalturneringens kvartfinaler.

0 kommentarer
Vis kommentarer