Jannik losset ned af Dortmund-stjerne

Danske Jannik Vestergaard måtte en tur i græsset, da Hoffenheim tog point fra Dortmund. Ny sejr til Bayern München - oplæg fra Pierre-Emile Højbjerg

Jannik Vestergaard i nærkamp med Robert Lewandowski, da Hoffenheim og Dortmund mødtes i foråret. Det var dog Marco Reus, der ramte plet på den danske forsvarsspiller lørdag eftermiddag. (Foto: AP)
Jannik Vestergaard i nærkamp med Robert Lewandowski, da Hoffenheim og Dortmund mødtes i foråret. Det var dog Marco Reus, der ramte plet på den danske forsvarsspiller lørdag eftermiddag. (Foto: AP)

Der skal en nærmest mirakuløs udvikling til, hvis Borussia Dortmund skal tage mesterskab nummer tre på fire sæsoner til foråret.

Lørdag smed Jürgen Klopps tropper to point ude mod Jannik Vestergaard og 1899 Hoffenheim, mens Bayern München hjemme besejrede Hamburger SV 3-1.

Dermed er forspringet på de to Champions League-finalister inden sidste runde af efterårssæsonen hele 12 point. Nærmest rival til Bayerns Herbstmeister er Bayer Leverkusen, der med en kamp i hånden søndag mod Eintracht Frankfurt er syv point efter.

Mens Mario Mandzukic, Mario Götze og Xherdan Shaqiri (på oplæg fra indskiftede Pierre-Emile Højberg) sikrede mestrene fra Bayern tre point hjemme på Allianz Arena, måtte Dortmund cirka 330 kilometer nordvest derfra på Rhein-Neckar-Arena i Sinsheim slås for 2-2 mod midterholdet Hoffenheim.

Hjemmeholdet kom på 2-0 i en for Dortmund skidt spillet 1. halvleg. Sven Schipplock åbnede efter 17 minutter, inden Kevin Volland øgede efter 37 minutter.

Her giver Wilshere City-fans fingeren

Fuck off - Wilshere giver City-fans fingeren

Pierre-Emerick Aubameyang fik reduceret kort inden pausen, og det var i den grad vigtigt for moralen hos gæsterne. Målet var i øvrigt ikke videre fantastisk for målmand Jens Grahls cv. Han kunne af uforklarlige årsager ikke gribe et let indlæg. Bolden smuttede fra ham, og da ingen fik ekspederet bolden væk, skubbede Robert Lewandowski bolden mod det tomme mål.

Den polske stjerne ville være blevet noteret for målet, hvis ikke Aubameyang på selve målstregen kom stormende til og hamrede den det sidste stykke.

Den polske forsvarskleppert Lukasz Piszczek fik udlignet med 23 minutter igen, og så satte Dortmund alt ind på sejr. Det kastede et tungt tryk mod Jens Grahls mål, og Dortmund havde flere store chancer, mens Hoffenheim mod slutningen af opgøret var tæt på i kontrafasen.

Bendtner snydt for scoring

TV: Bendtner snydt for scoring - er der offside?

Jannik Vestergaard spillede hele opgøret for værterne, men det så i den grad sort ud for danskeren i 1. halvleg, da han stod i vejen for Marco Reus' afslutning. Den tyske stjerne hamrede til bolden en meters penge foran Vestergaard. Kuglen buldrede direkte i et sæt andre kugler, og det sendte omgående Vestergaard i græsset - i stærke smerter.

I flere minutter efter træfferen kunne man på tv-billederne se en presset dansker, der dog kom til hægterne og færdigspillede kampen.

Hoffenheim er med det ene point på en 11. plads i ligaen.

[[

Resultater fra 16. spillerunde i Bundesligaen:

Hertha Berlin-Werder Bremen 3-2 (2-2)
0-1 Nils Petersen (15. minut). 1-1 Adrian Ramos (17. minut/str.). 2-1 Adrian Ramos (26. minut). 2-2 Aaron Hunt (32. minut). 3-2 Ronny (48. minut)
Tilskuere: 48.721

Bayern M.-HSV 3-1 (1-0)
1-0 Mario Mandzukic (42. minut). 2-0 Mario Götze (52. minut). 2-1 Pierre-Michel Lasogga (87. minut). 3-1 Xherdan Shaqiri (90. minut)
Tilskuere: 71.000

Hannover 96-Nürnberg 3-3 (0-3)
0-1 Adam Hlousek (30. minut). 0-2 Josip Drmic (38. minut). 0-3 Per Nilsson (41. minut). 1-3 Leonardo Bittencourt (60. minut). 2-3 Mame Biram Diouf (87. minut). 3-3 Mame Biram Diouf (90. minut)
Tilskuere: 32.000

Mainz 05-B.M. Gladbach 0-0
Tilskuere: 30.000

Augsburg-Braunschweig 4-1 (3-0)
1-0 Paul Verhaegh (23. minut/str.). 2-0 André Hahn (30. minut). 3-0 André Hahn (33. minut). 3-1 Torsten Oerhl (48. minut). 4-1 Halil Altintop (75. minut)
Tilskuere: 25.000

Hoffenheim-Dortmund 2-2 (2-1)
1-0 Sven Schipplock (17. minut). 2-0 Kevin Volland (37. minut). 2-1 Pierre-Emerick Aubameyang (44. minut). 2-2 Lukasz Piszczek (67. minut)
Tilskuere: 30.150

Wolfsburg-Stuttgart 3-1 (1-0)
1-0 Ricardo Rodriguez (38. minut). 2-0 Diego (53. minut). 2-1 Timo Werner (57. minut). 3-1 Ivan Perisic (78. minut)
Tilskuere: 25.000

Schalke 04-Freiburg 2-0 (1-0)
1-0 Nicolas Höfler (44. minut/selvmål). 2-0 Jefferson Farfan (67. minut/str.)
Tilskuere: 61.000

Leverkusen-E. Frankfurt 0-1 (0-0)
0-1 Marco Russ (61. minut)
Tilskuere: 28.000

]]
1 af 2 Lewandowski i nærkamp med Jeremy Toljan i lørdagens kamp. (Foto: AP)
2 af 2 Jannik Vestergaard i nærkamp med Robert Lewandowski, da Hoffenheim og Dortmund mødtes i foråret. Det var dog Marco Reus, der ramte plet på den danske forsvarsspiller lørdag eftermiddag. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer