Beckenbauer kritiserer Bayern-stjerne

Franz Beckenbauer langer hårdt ud efter brasilianske Dante, der efter den tyske legendes mening ikke har fundet sit niveau i denne sæson

Franz Beckenbauer (Arkivfoto: AP)
Franz Beckenbauer (Arkivfoto: AP)

Franz Beckenbauer lægger ofte ikke fingre imellem, når han er utilfreds med noget i Bayern München. Heller ikke i dette tilfælde, hvor det er den brasilianske forsvarsspiller Dante, der står for skud efter en række svingende præstationer i denne sæson.

Midtstopperen har er således slet ikke på sit vanlige niveau ifølge Beckenbauer. 

- Sidste sæson spillede han meget bedre og mere konstant. Nu laver han mange, mange fejl. Måske gør vinterpausen ham godt, så han kan komme tilbage på sit niveau, siger Beckenbauer Abendzeitung München.

Den 30-årige brasilianer mangler sammen med resten af Bayern-mandskabet blot VM-finalen for klubhold mod Raja Casablanca, før vinterferien venter. Dante skiftede i 2012 fra Borussia Mönchen-Gladbach og var i sidste sæson en af hovedårsagerne til en skræmmende bayern-defensiv, der krydret med en sprængfarlig offensiv sikrede den tyske storklub det tyske mesterskab, pokaltitel og Champions League-trofæet. 

0 kommentarer
Vis kommentarer