Beckenbauer advarer krævende Kroos

Alle kan erstattes, siger Franz Beckenbauer og advarer Toni Kroos om at have for høje lønkrav i Bayern München.

Toni Kroos skal ikke fremsætte for høje lønkrav i Bayern München - så kan han ryge ud, advarer præsident Franz Beckenbauer. (Foto: AP/Michael Probst)
Toni Kroos skal ikke fremsætte for høje lønkrav i Bayern München - så kan han ryge ud, advarer præsident Franz Beckenbauer. (Foto: AP/Michael Probst)

Toni Kroos og Bayern München har længe forhandlet om at forlænge midtbanespillerens kontrakt, uden dog at kunne blive enige.

Den 24-årige midtbanespiller kræver angiveligt en tredobling af sin nuværende løn for at skrive under, men ifølge Franz Beckenbauer bør Kroos være påpasselig med at stille for store krav, hvis han ønsker at fortsætte karrieren i Bayern München.

- Han bør ikke spille for højt spil. Bayern vil gøre en indsats for at beholde ham, men hvis kravene er for høje, vil klubben ikke tøve med at træffe en beslutning, siger Beckenbauer til Sky Germany og slår fast:

Se også: United vil tredoble Bayern-stjernes løn

- Der er ingen spiller, man bør give alt for at beholde. Ingen er uerstatttelige.

I engelsk presse spekuleres der i, at Manchester United vil udnytte Kroos' kontraktlige kontrovers med Bayern og tilbyde midtbanespilleren en ugeløn på svimlende 2,3 millioner kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer