Dortmund snyder Arsenal og United for forsvarer

Dortmund er på nippet til at kunne præsentere det fjerde spillerkøb forud for den nye sæson. Forsvarsspilleren Matthias Ginter kommer til klubben på en fire-årig kontrakt

Matthias Gintner er nyeste ansigt i Dortmund-svingdøren. (Foto: AP)
Matthias Gintner er nyeste ansigt i Dortmund-svingdøren. (Foto: AP)

Freiburgs Matthias Ginter er en ombejlet herre. Arsenal og Manchester United har begge forsøgt at lokke den 20-årige defensive allroundspiller til England, men i følge Bild har Dortmund nu vundet kampen om Ginters underskrift.

Se også: Dortmund sikrer permanent aftale med Real-lejesvend

Dortmund har lavet en kontrakt på fire år med forsvarstalentet, der allerede har fået debut på det tyske a-landshold. Jürgen Klopps mandskab betaler otte millioner euro - godt 60 millioner kroner - for Ginter.

Se også: Bayern-kolleger er landsholds-rivaler

Dermed kan Dortmund snart skrive fire indkøb på listen over nye spillere, der slutter sig til klubben til sommer. Den ene er Nuri Sahin, der jo allerede spiller i klubben på en lejeaftale fra Real Madrid. Dortmund meldte i går ud, at de udnytter deres købsoption på ham.

Se også: Dortmund henter Herthas målsluger

De to andre er angriberne Adrian Ramos og Dong-Won Ji.

0 kommentarer
Vis kommentarer