Dortmund er klar til tysk pokalfinale

Dortmund slog Wolfsburg i den tyske pokalsemifinale. I finalen kan modstanderen blive Bayern München

Robert Lewandowski i nærkamp med Robin Knoche i tirsdagens pokalsemifinale. (Foto: AP)
Robert Lewandowski i nærkamp med Robin Knoche i tirsdagens pokalsemifinale. (Foto: AP)

Borussia Dortmund har måttet se rivalen Bayern München vinde det tyske mesterskab, og Dortmund er desuden ude af Champions League efter samlet nederlag til Real Madrid.

Men Dortmund kan stadig nå at vinde en titel i denne sæson. Klubben spillede sig tirsdag aften frem til den tyske pokalfinale.

Det skete med en sejr på hjemmebane over Wolfsburg, der blev slået 2-0.

Dortmund, der inden for den seneste uge både har slået Real Madrid og Bayern München, fulgte op på den gode form fra begyndelsen af semifinalen.

Se også: Avis: Liverpool vil forgylde stortalent

Bare 12 minutter var spillet, da den armenske offensivspiller Henrik Mkhitaryan gjorde det til 1-0.

Se også: TV: Se Girouds genialitet i Arsenal-sejr

Kort inden pausen punkterede angriberen Robert Lewandowski kampens spænding ved at øge til 2-0.

Se også: Iran forbereder sig til VM med kun 11 spillere

Wolfsburg forsøgte at angribe for en reducering i anden halvleg, men det lykkedes aldrig at bringe nyt liv til kampen.

Med Dortmunds sejr er der gode chancer for en drømmefinale. I den anden semifinale, der spilles onsdag, er Bayern München således storfavorit mod Kaiserslautern fra den næstbedste tyske række.

Pokalfinalen spilles 17. maj.

0 kommentarer
Vis kommentarer