Avis: Lewandowski til lægetjek i Bayern

Bayersk lokalavis skriver, at Robert Lewandowski er til lægetjek i München

Årets spiller i Bundesligaen i 2013, Robert Lewandowski, er på vej til Bayern. (Foto: AP)
Årets spiller i Bundesligaen i 2013, Robert Lewandowski, er på vej til Bayern. (Foto: AP)

Robert Lewandowski nærmer sig et skifte til Bayern München, da han ventes at rejse til den bayerske hovedstad denne weekend for at gennemgå det obligatoriske lægetjek.

Det har længe været en af de dårligst bevarede hemmeligheder i europæisk fodbold, at den polske angriber foretrækker et skifte til sydtyskerne, og nu melder Abendzeitung München, at Lewandowski definitiv har valgt FC Bayern fremfor for Real Madrid, som han scorede fire mål imod i sidste års Champions League-semifinale.

Den 25-årige angribers skifte til de sydtyske giganter har ligget i kortene i næsten et år nu. Sidste forår måtte Dortmund efter sigende afvise et bud på godt 200 millioner kroner fra Bayern München. I stedet valgte BVB at lade kontrakten udløbe til sommer, hvorfor Lewandowski nu kan indgå forhåndsaftaler.

Lewandowskis forventede skifte til Allianz Arena kommer et år efter, at hans tidligere holdkammerat Mario Götze også skiftede fra Dortmund til Bayern München, hvilket blot gør det endnu mere smertelig for Jürgen Klopp og resten af klubben.