Dortmund bekræfter: Lewandowski smutter

Robert Lewandowski forlænger ikke sin kontrakt med Borussia Dortmund. Angriberen kan være væk til sommer

Borussia Dortmund risikerer at miste klubbens topscorer Robert Lewandowski til sommer.

Den tyske mesterklub bekræfter, at polakken, der foreløbig har scoret 14 mål i denne sæson i Bundesligaen, ikke forlænger sin kontrakt.

- Robert fornyer ikke sin kontrakt. Han forlader os enten til sommer eller i sommeren 2014, siger sportsdirektør Michael Zorc til den tyske tv-kanal Sky.

Læs også:

Se også: Bayern fik pokalhævn over Dortmund

Den 24-årige angriber er angiveligt et varmt navn i flere europæiske topklubber, efter at han igennem flere sæsoner har gjort det godt for Dortmund. Engelske Manchester United er blandt de klubber, der er blevet rygtet sammen med ham.

I sidste sæson scorede Lewandowski 22 mål på vejen mod Dortmunds mesterskab.

Polakken skiftede til den tyske topklub i 2010 fra Lech Poznan i hjemlandet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere