Bayern fik pokalhævn over Dortmund

Arjen Robben greb chancen i fraværet af den karantæneramte Franck Ribery og blev matchvinder

Arjen Robben leverede en perle, da Bayern sendte Dortmund ud af pokalturneringen. (Foto: AP)
Arjen Robben leverede en perle, da Bayern sendte Dortmund ud af pokalturneringen. (Foto: AP)

Han har ikke været en af Jupp Heynckes favorit spillere i denne sæson. Men i gårsdagens kamp udnyttede Arjen Robben muligheden fra start til fulde, da han blev matchvinder i Bayern Münchens 1-0 pokalsejr over Borussia Dortmund. Dermed gav han og de øvrige spillere klubben en fødselsdagsgave med den videre færd til semifinalen i den tyske pokalturnering, da klubben i går fyldte 113 år.

Det var sydtyskerne, der styrede spillet i hele første halvleg, hvor de ikke jævnede Ruhr-klubben mange chancer. Her havde både Toni Kroos, Mario Mandzukic og Javi Martinez nogle store muligheder, men de forvaltede ikke chancerne til en føring på Allianz Arena.

Det fik den hollandske fløjspiller dog lavet om på kort før pausen. Her bragede Arjen Robben nemlig læderet ind bag Roman Weidenfeller fra kanten af feltet. Dermed kunne Bayern gå til pauseteen med en føring.

Selvsikre inden kampstart

Inden aftenens kamp var det to hold med masser af selvtillid, der gik på banen. Dortmund havde nemlig ikke tabt til Bayern siden den 13. februar 2010, hvor sydtyskerne hev en 3-1 i sejr i land.

– For tre år siden skulle vi se i historiebøgerne efter, hvornår vi sidst havde vundet over Bayern. Nu har vi bemærket, at de har fået større respekt for os, sagde Jürgen Klopp inden kampen.

Men modstanderholdet så særdeles skræmmende ud på forhånd, da de ikke havde tabt en eneste af deres syv betydningsfulde kampe i 2013. De havde sågar en målscorer på hele 22-2 inden startfløjtet lød på Allianz Arena i München.

– Vi skal møde en topklasse modstander, der har bevist, at de også kan være med i Champions League. Men vi tror på os selv, vi er i god form, og vi er selvsikre, fortalte Jupp Heynckes før kampen, der i lørdags rundede sin 1.000 kamp i Bundesligaen.

På cruise control

Anden halvleg lignede stort set den første halvdel af kampen, selv om Dortmund kom lidt mere med i kampen og havde deres første store mulighed efter 57 minutter. Men Marco Reus sparkede bolden lige forbi Manuel Neuer.

Tre minutter senere var det i den anden ende, at målmanden var lige ved at hente læderet ud af målet. Men heldigvis for Dortmund forpassede Toni Kroos muligheden tæt under mål efter genial hælaflevering af Thomas Müller.

Resten af kampen bød på nogle gode muligheder til begge hold, men Bayern München kunne ved slutfløjtet strække armene i vejret. Dermed er de videre til semifinalen i den tyske pokalturnering, hvor modstanderen bliver enten Freiburg, Wolfsburg eller Stuttgart.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere