Avis: Dette er Peps første Bayern-signing

Borussia Dortmund-bomber har forhandlet sin personlige kontrakt på plads med Bayern München, og er klar til sommerskifte

Hvis rygterne bliver til virkelighed skal Lewandowski til sommer skifte den gule Dortmund-trøje ud med en rød Bayern München-trøje (Foto: AP)
Hvis rygterne bliver til virkelighed skal Lewandowski til sommer skifte den gule Dortmund-trøje ud med en rød Bayern München-trøje (Foto: AP)

På klassisk Bayern München-manér er storklubben på vej til at hente en superprofil hos en af ligarivalerne.

Ifølge Der Spiegel og Sky Italia, mediet som også breakede Pep Guardiolas kontrakt med Bayern München, så er de personlige detaljer omkring Robert Lewandowskis skifte fra Dorussia Dortmund til Bayern München på plads.

Læs også:

Se også: Polakker skyder Dortmund op på andenpladsen i Tyskland

Nu mangler de to ærkefjender i toppen af tysk fodbold at blive enige om en - sikkert astronomisk - overgangssum for den polske superbomber, som i sine to et halvt år i Ruhrdistriktet har lavet 58 kasser og hentet to mesterskaber hjem til Dortmund.

Sker det, så er den første nye forstærkning sikret, til når træner Pep Guardiola overtager styringen i det sydtyske galehus til sommer. Ifølge tyske medier, herunder altså Der Spiegel, skulle Lewandowski være en favoritangriber hos Guardiola, hvilket får selvsamme medier til at spekulere i, om at Mario Gomez' tid i Bayern er forbi.

Læs også:

Se også: Avis: Lewandowski til Manchester United

Ikke alene har polakkens målnæse og styrke i feltet imponeret Guardiola, men også hans boldbehandling og evne til at fastholde bolden i sin favoritposition som enlig angriber. Derudover mener de, at Bayern München-ledelsen har jagtet Lewandowski i flere måneder.

Som skrevet mangler klubberne endnu at blive enige om overgangssummen for Robert Lewandowski, som også Manchester United har været rygtet interessert i, før det opsigtsvækkende skifte bliver en realitet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere