Robben: Jeg har tre gode år tilbage

Helten fra Champions League-finalen i maj vil gerne forlænge sin kontrakt med Bayern München.

Arjen Robben gik skadet på juleferie. (Foto: Matthias Schrader/AP)
Arjen Robben gik skadet på juleferie. (Foto: Matthias Schrader/AP)

Bayern München-stjernen Arjen Robben regner med, at han kan gøre sig gældende på højeste niveau i minimum tre år endnu.

Den 29-årige hollænder afslører samtidig, at han meget gerne forlænger samarbejdet med det tyske tophold, der i sidste sæson vandt Champions League, det tyske mesterskab samt pokaltitlen.

- Klubben ved, hvor de har mig, og jeg ved, hvad jeg har i klubben. Jeg har på fornemmelsen, at jeg endnu har mindst tre år foran mig inden for topfodbold - og det må gerne blive her, siger Robben til avisen Süddeutsche Zeitung.

Arjen Robben, der i øjeblikket knæskadet, har endnu ikke forhandlet med Bayern om en forlængelse af den kontrakt, der udløber i 2015. Men han sætter sig snart til forhandlingsbordet med Bayern-chef Karl-Heinz Rummenigge.

Langt op til de største: Der er rigtig lang vej til en Franck Ribery, Arjen Robben, Bastian Schweinsteiger. Det er jo flere mil til forskel, siger Pierre-Emile Højbjerg, der her ses i selskab med netop Frank Ribery. (Foto: Picture Alliance) Sport og Spil De næste stjerner: Guardiola tror på Højbjerg De næste stjerner: Guardiola tror på Højbjerg

Det vil ske, når hollænderen er sin skade kvit.

- Han har sagt, at vi som det næste vil tale konkret om fremtiden, siger Robben.

Offensivspilleren scorede i maj det afgørende mål til 2-1, da Bayern slog Borussia Dortmund i Champions League-finalen.

- Det vil jeg aldrig glemme. Sådan et mål bliver altid siddende, siger Robben, der samtidig fortæller, at han altid vil være skuffet over, at han sammen med det hollandske landshold i 2010 tabte VM-finalen til Spanien.

0 kommentarer
Vis kommentarer