To tyske klubber bejler til Bendtner

Frankfurt og Stuttgart viser interesse, men kan og vil slet ikke betale, hvad angriberen forlanger

Frankfurt og Stuttgart er lige nu de tyske bejlere til Nicklas Bendtner. En aftale kan strande på økonomien. Nicklas Bendtner kræver op mod 40 mio. kr. om året. Klubberne kan betale i omegnen af 15 mio. kr. (Foto: AP)
Frankfurt og Stuttgart er lige nu de tyske bejlere til Nicklas Bendtner. En aftale kan strande på økonomien. Nicklas Bendtner kræver op mod 40 mio. kr. om året. Klubberne kan betale i omegnen af 15 mio. kr. (Foto: AP)
Følg Fodbold

Sidste sommer var Nicklas Bendtner tæt på et skifte til Frankfurt.

Den detroniserede landsholdsbomber var tilmed på visit i Frankfurt, men endte til sidst med at takke nej til en lejeaftale med den tyske Bundesliga-klub.

Nu er den 26-årige snart klubløse angriber igen på tale til den tyske klub.

Ifølge Ekstra Bladets tyske kilder er den nytiltrådte Frankfurt-træner Thomas Schaaf, der har en fortid i Werder Bremen, på jagt efter en stor, fysisk stærk angriber.

Her kan Nicklas Bendtner blive aktuel, fordi han har international erfaring og samtidig står uden kontrakt fra 1. juli.

Men en mulig aftale kan strande på de økonomiske forhold. Nicklas Bendtners agent, Tom Brooks, har i flere måneder rejst rundt til klubber og præsenteret Nicklas Bendtners ’beskedne’ lønkrav: en løn og sign-on-fee i størrelsesordenen 40 mio. kr. om året.

Nu viser Bendtner sig fra sin pæne side

De er nemlig af den opfattelse, at Bendtner skal score kassen, fordi han er transferfri. En ny klub skal ikke betale transfer. Derfor skal Bendtner honoreres på bundlinjen.

Men ingen tyske klubber, der kunne være interesseret i danskeren, kan honorere sådan et lønkrav.

Frankfurt er at betragte som en midterklub. Her kan man kun betale i omegnen af 15 mio. kr. i årsløn.

Stuttgart også på banen

Det var sidste sommer Armin Veh, der viste interesse i Bendtner, da han var cheftræner i Frankfurt.

Nu er Veh flyttet længere mod syd til Stuttgart.

Nicklas Bendtner kaster penge i dansk fodbold-app

Den nye Stuttgart-træner har tilsyneladende ikke helt opgivet muligheden for en aftale med den 26-årige tidligere Arsenal-reserve.

Stuttgart har i hvert fald sendt signaler i retning mod Bendtner-lejren.

Men her er lønniveauet også et helt andet, end det Nicklas Bendtner på forhånd har forventninger til.

Stuttgarts lønniveau ligger en anelse højere end i Frankfurt. I størrelsesordenen 18-19 mio. kr. om året.

Armin Veh skal have et kvalificeret supplement til bomberen Vedad Ibisevic, der også kan ende med at blive solgt, hvis han får en stor VM-slutrunde for Bosnien.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind