Manchester United-transfer koster FCN 19 mio

FC Nordsjælland spillede højt spil omkring sin topscorer og endte med sorteper

Gennem to sæsoner i Manchester United havde Shinji Kagawa kun begrænset succes. Nu er han tilbage i Dortmund - og den rokade ender med at koste FC Nordsjælland dyrt (Foto: ZUMA Press)
Gennem to sæsoner i Manchester United havde Shinji Kagawa kun begrænset succes. Nu er han tilbage i Dortmund - og den rokade ender med at koste FC Nordsjælland dyrt (Foto: ZUMA Press)

Allan K. Pedersen havde næppe forestillet sig, at Manchester Uniteds salg af Shinji Kagawa skulle ende med at koste FC Nordsjælland et beløb tæt på 20 mio. kr.

Men i transfervinduets sidste allersidste timer er det i realiiteten, hvad der er sket.

For Shinji Kagawas returbillet til Borussia Dortmund i går betyder, at Mainz i dag lukker en lejeaftale med Dortmund-talentet Jonas Hoffmann, 22, der scorede et af Dortmunds tre mål i den tyske Super Cup.

Se også: Medie: Storklub lurer på FCN-talent

Japanerens hjemkomst betyder, at Jonas Hofmann er blevet til overs hos Jürgen Klopp, der ser gode muligheder for, at midtbanespilleren kan udvikle sig hos Klopps gamle klub, Mainz. Flere tyske medier meddeler, at Hofmann her til morgen er til lægetjek i Mainz.

Jonas Hofmann kan spille samtlige position i kæden lige bag spidsangribere, lige som som Uffe Bech, og derfor slår Ekstra Bladets kilder i Mainz fast, at Hofmann-aftalen i praksis betyder, at mulighederne for at danskeren bliver genforenet med Kasper Hjulmand er nede på en procent.

Se også: TV: Uffe Bech forskellen i målorgie

Mainz har længe haft et bud inde på Uffe Bech, der ligger lige omkring 2,5 mio. euro - 19 mio. kr. Normalt er Allan K. Pedersen skrap til at spille sine kort på markedet. Men lige her ser alt ud til, at han har overvurderet Kasper Hjulmands hunger efter Uffe Bech.

Til angrebet hentes argentineren Pablo de Blasis ind fra græske Tripolis Asteras, der slog Mainz ud af Europa League, mens den tidligere Mainz-angriber Sami Allagui også hentes ind.

Ekstra Bladet guider dig gennem transfervinduets sidste dag. Du kan følge med live i artiklen herunder

1 af 2 Uffe Bech har spillet sensationelt efter sommerpausen, hvor han topper topscorerlisten i Superligaen. Det kunne have sendt ham til Mainz i Bundesligaen (Foto: Lars Poulsen)
2 af 2 Gennem to sæsoner i Manchester United havde Shinji Kagawa kun begrænset succes. Nu er han tilbage i Dortmund - og den rokade ender med at koste FC Nordsjælland dyrt (Foto: ZUMA Press)
0 kommentarer
Vis kommentarer