Dortmund må undvære Marco Reus i en måned

Netop tilbagevendt efter en slem skade er Marco Reus igen rendt ind i en ufrivillig pause på sidelinjen. En skade pådraget mod Skotland for det tyske landskamp koster fire uger på skadeslazarettet.

Marco Reus måtte se VM-slutrunden fra sofaen, da han på grund af en slem skade var ukampdygtig i flere måneder. Op til den nye sæson var Reus ved at have kæmpet sig tilbage mod topformen, og i sidste runde af Bundesligaen brillerede han i Dortmunds 3-2-sejr over Augsburg med et mål og et oplæg.

Se også: Platini truer fransk stjerne

Se også: Liverpool ville købe Bayern-spiller

Men i Tysklands EM-kvalifikationskamp mod Skotland søndag aften pådrog Reus sig en ny skade, og nu har Dortmund fået fastlagt, hvor lang tid de skal undvære den offensive spiller. Dortmund oplyser på klubbens hjemmeside, at lægernes dom lyder på én måned, før Reus igen er til rådighed for Jürgen Klopp, hvilket er en del mindre end de dommedagsbulletiner, der lød søndag aften, og som skønnede en noget længere skadespause til Marco Reus.

Se også: Højbjerg: Jeg kommer til at spille for Bayern

Se også: Tyskland har valgt ny anfører

Dermed glipper Reus fem Bundesliga-kampe samt to Champions League-opgør mod henholdsvis Arsenal og Anderlecht.

0 kommentarer
Vis kommentarer