Klopp: Hummels er tilbage

Jürgen Klopp er glad for, at han snart har Mats Hummels til rådighed igen, og allerede onsdag i kampen mod Stuttgart kan den nyslåede Dortmund-anfører komme i spil for første gang i sæsonen

Borussia Dortmund har i sæsonens første kampe måttet undvære holdets nye anfører Mats Hummels.

Den bomstærke tysker har ikke været i kamp siden Tysklands rematch mod Argentina i starten af september, og i denne sæson har han slet ikke været en del af Jürgen Klopps mandskab i de forskellige turneringer, som storklubben er en del af.

Men nu ser det ud til, at Hummels snart igen kan tilføjes holdkortet som et sikkert defensivt anker i midterforsvaret. Det fortæller Klopp.

- Det ser godt ud for Mats Hummels. Han træner uden problemer. Vi er nødt til at beslutte, hvor meget intensiv træning der er nødvendig. Han var på ferie, trænede to uger, blev nødt til at holde pause i 12 til 13, fordi han havde nogle mindre problemer, men siden da har han været med til træning.

Se også: Kasper Hjulmand og Mainz i kæmpe triumf

Se også: Scoring fra 80 meter sendte tyske oprykkere til tops

Dortmund har fået en blandet start på Bundesligaen med to nederlag i fire kampe, og derfor håber Jürgen Klopp snart at kunne råde over Hummels igen. Onsdag møder holdet nemlig Stuttgart i den tyske liga, og her kan Hummels komme i spil.

- Men han vil ikke spille fra start og i 90 minutter, siger Klopp om den kommende kamp.

0 kommentarer
Vis kommentarer