Annonce:
Annonce:

Uovervindelig Hjulmand slår tysk rekord

Kasper Hjulmand og Mainz fortsætter den imponerende stime som ubesejrede i Bundesligaen. Lørdag vandt klubben 2-1 over Augsburg

Kasper Hjulmand og Mainz har fået en formidabel åbning på sæsonen. (Foto: AP)
Kasper Hjulmand og Mainz har fået en formidabel åbning på sæsonen. (Foto: AP)
Annonce:
Følg Fodbold

Opturen fortsætter for Kasper Hjulmand og Mainz, der tilsyneladende ikke kan tabe i den tyske Bundesliga.

Lørdag kom der nye point - denne gang tre af slagsen - ind på kontoen til danskerens mandskab, som dermed ikke alene konsoliderede sig i toppen af tabellen, men også satte klubrekord.

For sejren på 2-1 over Augsburg betød, at Mainz nu har spillet de første otte runder af den tyske turnering uden at indkassere nederlag, og det er aldrig sket før i klubbens historie.

Hjulmand fratager Barcelona æren for opfindelse

Rekorden kom i hus takket være en første halvleg, der bød på to scoringer til værterne signeret af lejesvendene Jonas Hofmann og Jairo Sampeiro, som begge kom til Mainz forud for denne sæson fra henholdsvis Dortmund og Sevilla.

Annonce:

Gæsterne fik reduceret en enkelt gang i anden halvleg ved Tobias Werner, men kom ikke nærmere point, og dermed indtager Mainz nu tredjepladsen i ligaen, hvor mandskabet har fjorten point.

Her er holdet side om side med Wolfsburg, som uden Nicklas Bendtner i truppen, sikrede sig tredje triumf i streg, da det blev til en sejr på 2-1 ude over Freiburg.

Fuld spilletid til fejlfri Højbjerg i Bayern-massakre

Langt værre står det til hos vicemestrene fra Dortmund, der lørdag gravede sig endnu længere ned i dybet i den bedste tyske række. Det femte nederlag ud af otte mulige blev en realitet i lokalopgøret mod FC Köln, der triumferede 2-1 på egen bane.

Oprykkerne avancerer dermed i det samlede regnskab og kravler over dagens modstander i tabellen. Omvendt må Dortmund-træner Jürgen Klopp og hans mange profiler sande, at man er i dyb krise og nu blot er to point fra nedrykningsstregen.

Resultater fra 8. runde i Bundesligaen

Bayern München-W.Bremen 6-0 (4-0).
1-0 Philipp Lahm (20. minut). 2-0 Xabi Alonso (27. minut). 3-0 Thomas Müller (43. minut/str.). 4-0 Mario Götze (45. minut). 5-0 Philipp Lahm (79. minut). 6-0 Mario Götze (86. minut).
Tilskuere: 71.000.

Freiburg-Wolfsburg 1-2 (0-1).
0-1 Joshua Guilavogui (8. minut). 0-2 Daniel Caligiuri (66. minut). 1-2 Sebastian Kerk (90. minut).
Tilskuere: 23.000.

Hannover 96-Mönchengladbach 0-3 (0-1).
0-1 Max Kruse (15. minut). 0-2 Granite Xhaka (49. minut). 0-3 Max Kruse (90. minut).
Tilskuere: 49.000.

Mainz 05-Augsburg 2-1 (2-0).
1-0 Jonas Hofmann (21. minut). 2-0 Jairo (23. minut). 2-1 Tobias Werner (78. minut).
Tilskuere: 27.000.

FC Köln-Dortmund 2-1 (1-0).
1-0 Kevin Vogt (40. minut). 1-1 Ciro Immobile (48. minut). 2-1 Simon Zoller (74. minut).
Tilskuere: 50.000.

Stuttgart-Leverkusen 3-3 (0-3).
0-1 Heung-Min Son (3. minut). 0-2 Heung-Min Son (10. minut). 0-3 Karim Bellarabi (41. minut). 1-3 Timo Werner (57. minut). 2-3 Florian Klein (67. minut). 3-3 Martin Harnik (77. minut).
Tilskuere: 43.000.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: