Bayern bekræfter: Guardiola stopper - her er afløseren

Bayern München bekræfter, at den nuværende sæson bliver catalonierens sidste i det sydtyske

Det er nu officielt, at Pep Guardiola stopper som træner for de tyske mestre, når sæsonen slutter.

Han bliver erstattet af italienske træner Carlo Ancelotti.

Til den tyske avis Bild siger formanden i Bayern München Karl-Heinz Rummenigge:

- Vi er taknemmelige for alt, hvad Guardiola har givet vores klub, og vi håber, at vi kan fejre flere succeser i denne sæson. Med Ancelotti får vi en stærk efterfølger, og vi ser frem til samarbejdet.

Bayern München har nu selv bekræftet på twitter, at Pep Guardiola stopper.

Rygter om Pep Guardiolas fremtid har længe svirret og med udmeldingen om, at han stopper i Bayern München, kan fodboldfans begynde at spekulere på, hvor den succesfulde catalonier fortsætter sin karriere.

Manchester City skulle angiveligt være vilde efter Guardiolas underskrift, men også by-rivalerne fra United menes at være interesseret, lige som Chelsea med fyringen af José Mourinho har et ledigt trænersæde fra næste sæson.

Carlo Ancelotti der tager over efter Guardiola, var senest træner i Real Madrid, som han førte til tops i Champions League i 2014. Hans tredje Champions League-titel efter at han vandt to, da han var træner i AC Milan i 02/03 og 06/07.

Tidligere i sin karriere Carlo Ancelotti også stået i spidsen for Paris Saint-Germain, Chelsea og Juventus.

38 kommentarer
Vis kommentarer