Bayern-boss i bizar sviner: 'Özil har spillet som lort i årevis'

Uli Hoeness kalder Mesut Özil en alibispiller, der sidst vandt en nærkamp før VM i 2014 og kun har strålet mod San Marino – godt han stopper på landsholdet

Mesut Özil lytter til den tyske nationalmelodi før kampen mod Sydkorea - 90 minutter senere var VM slut for verdensmestrene. Foto: AP
Mesut Özil lytter til den tyske nationalmelodi før kampen mod Sydkorea - 90 minutter senere var VM slut for verdensmestrene. Foto: AP

Det tyske sprog kan en del, men hvor tillægsordene for fire år siden blev hentet fra hylderne med blomster duftende superlativer omkring tysk multi-kulti op til og under VM-guldfesten i fodbold i Brasilien, så er det sprogets værste gloser, der lige nu bliver hentet nede i fedtbrønden tæt på kloakken.

Mesut Özil trak racisme-kortet, da han søndag meddelte, at han med øjeblikkelig virkning trækker sig fra landsholdet. Så brød tordenen løs nede fra Bayern, hvor præsident Uli Hoeness i den grad har genvundet talens brug – især efter at have afsonet 21 måneder af en dom for skattesvindel...

Manden fra München udtaler med store bogstaver, at han sandelig er glad for, at vanviddet nu får en ende.

- Mesut Özil har i årevis spillet som lort! Han vandt sidst en nærkamp før VM i 2014, tordner Uli Hoeness på vej op ad trappen til det fly, der senere fragtede Bayern-stjernerne mod træningslejren i USA.

- En ny start uden Mesut Özil er det bedste, der kan ske. Han har kun strålet mod San Marino, og nu skal Löw, Bierhoff og Grindel have skylden for det, siger Uli Hoeness.

Mesut Özil fotograferet mandag i lufthavnen i Singapore, hvor Arsenal spiller International Champions Cup. Foto: AP
Mesut Özil fotograferet mandag i lufthavnen i Singapore, hvor Arsenal spiller International Champions Cup. Foto: AP

Reinhard Grindel er som tysk fodboldpræsident i særklasse manden, Özil skyder på og beskylder for inkompetence, manglende respekt og slet skjult racisme. Grindel sagde i 2004 som medlem af det tyske parlament, at ’multikultur i virkeligheden er en myte og en livslang løgn.’

Den slags tale gider den stridbare Bayern-boss slet, slet ikke høre på, når han verbalt flæsker ’alibispilleren’:

- De andre bar ham gennem VM-finalen i 2014. Hans farvel er prima for det tyske landshold, og det udelukkende af sportslige grunde. Jeg har i årevis betragtet ham som en alibi-spiller, der overhovedet intet har bidraget med til landsholdet. Nu bruger han kritikken som undskyldning for at gå, men jeg synes, han burde spørge sig selv, hvornår han sidst har vundet en nærkamp. Det er årevis siden, siger Uli Hoeness.

Bayern-præsidenten afslører også, at Bayern konsekvent har spillet på Mesut Özil som det svage punkt i opgør mod Arsenal.

- I bliver alle manipuleret af disse online-boys. De såkaldt 35 mio. følgere på sociale medier – som naturligvis ikke findes i virkeligheden – jubler hver gang, det lykkes ham at ramme en medspiller med en tværaflevering i Arsenal, og så har han spillet fremragende. I går alle i den fælde, siger Hoeness til journalisterne.

Uli Hoeness har ikke særligt høje tanker om Mesut Özil... Foto: AP
Uli Hoeness har ikke særligt høje tanker om Mesut Özil... Foto: AP

- Allerede under VM i Brasilien var han en ren medløber, der blev båret igennem af sine medspillere. Jeg taler om den sportslige indsats, og fra Herrn Özils side har den i årevis ikke været tilstrækkelig. I moderne fodbold handler det om at vinde nærkampe og komme forbi modstanderen. Hvornår er det sidst lykkedes for Özil, spørger Uli Hoeness.

- Det er der endnu ingen, der har fået den idé at spørge til det sportslige, og nu kan han gemme sig bekvemt bag den Erdogan-historie. Det er noget svineri. Han har jo spillet elendigt i flere år.

Mesut Özil har immervæk præsteret 92 landskampe for Tyskland siden debuten i 2010, da Tyskland vandt VM-bronze. Op til VM i Rusland brød helvedet løs, da han og Ilkay Gündogan på et hotel i London mødtes med og blev fotograferet i selskab med den stærkt tvivlsomme demokrat, Tyrkiets præsident Recep Erdogan. Seancen fandt sted kort før det tyrkiske valg – og VM…

Balladen startede på et hotel i London, da Özil blev fotograferet sammen med den tyrkiske præsident Erdogan. Foto: AP
Balladen startede på et hotel i London, da Özil blev fotograferet sammen med den tyrkiske præsident Erdogan. Foto: AP

Mesut Özil blev efterfølgende heftigt kritiseret. Under VM føg det også med slet skjulte tilsvininger, forklarer han i sit statement:

- Bernd Holzhauer (tysk politiker) kaldte mig en gedeknepper, Werner Steer (teaterchef) bad mig pisse hjem til Anatolien, beretter eks-landsholdsspilleren, der skriver, at folk bag sådanne ytringer selvsagt ikke er et hak bedre end den tyske fan, der efter kampen mod Sverige råbte: ’Özil, pis af, din skide tyrkerso!’

- Jeg vil slet ikke komme ind på de mange hademails, truende telefonopkald og alt det, der er skrevet på de sociale medier, skriver Mesut Özil.

Balladen er næppe slut. Når tyskerne forvandler sig til utysker, kan der hurtigt blive brug for forlænget spilletid!

Se også: Sendte kæmpe afskedssviner: Tysk superstjerne får støtte

Se også: Kæmpe tysk stjerne stopper på landsholdet: Anklager forbund for racisme

Mesut Özil og Tyskland er sensationelt færdige ved VM. Foto: Jewel Samad/AFP VM 2018 - 27. jun. 2018 - kl. 20:22 Tyske VM-tabere ydmyges i medierne: En skændsel!

187 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere