Bayern foran voldsom sommer: Vil handle som aldrig før!

Bayern München kan gå en meget aktiv sommer i vente, forklarer klubpræsident Uli Hoeneß

Der sker ting og sager i Bayern til sommer. Foto: Ritzau Scanpix
Der sker ting og sager i Bayern til sommer. Foto: Ritzau Scanpix

Bayern München har allerede meldt ud, at forsvarsspilleren Benjamin Pavard kommer til klubben fra Stuttgart til sommer, men han bliver formentlig langt fra det eneste indkøb.

Til sommer skal Bayern München nemlig investere som aldrig før, når holdet skal gøres yngre. Det forklarer Bayerns klubpræsident, Uli Hoeneß, ifølge Bild.

- Vi skal forynge vores hold. Vi har de største indkøbsplaner, Bayern nogensinde har haft, fortæller Hoeneß, der dog understreger, at mange indkøb ikke nødvendigvis resulterer i titler:

- Penge regerer i fodbold, men de procentdele, der afgør de store titler, kommer fra spillere med personlighed på banen.

På rygtebasis er Bayern München først og fremmest på udkig efter offensive forstærkninger, og Lilles Nicolas Pépé, 22 år, Chelseas Callum Hudon-Odoi, 18 år, og Bayer Leverkusens Kai Havertz, 19 år, er angiveligt øverst på ønskelisten.

Callum Hudson-Odoi  var kraftigt rygtet til Bayern München i vinter, men endte med at blive i Chelsea. Foto: AP Images
Callum Hudson-Odoi var kraftigt rygtet til Bayern München i vinter, men endte med at blive i Chelsea. Foto: AP Images
 

Derudover har flere spanske og tyske medier erfaret, at Atletico Madrids franske forsvarsspiller Lucas Hernandez er på vej til den tyske storklub.

Se også: Uhørt sviner ... fra fodboldstjernes mor

Se også: Griner af fejl: - For tung i røven

Se også: Superstjernen gør det igen: Nyt billede chokerer

1 af 2 Bayern Munich Præsident, Uli Hoeneß. Foto: AP Images
2 af 2 Der sker ting og sager i Bayern til sommer. Foto: Ritzau Scanpix
19 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Sport